Landmand har grøntsagsproduktion uden jord og med tredobbelt udbytte: Her svæver salaten
12.000 kvadratmeter drivhus, 10.000 kvadratmeter salat, men ikke en eneste kubikmeter jord. Sådan lyder fordelingen i den belgiske landmand Peter Verschaerens produktionsanlæg.

Det virker måske misvisende at betegne Peter Verschaeren som landmand, når man træder ind i hans hektarstore og topmoderne drivhus.

Et flyvende tæppe af grønne og røde salater svæver nemlig en meter over jorden, da LandbrugsAvisens udsendte indfinder sig i drivhuset og hurtigt konstaterer, at det har meget lidt med ”land” at gøre.

Peter Verschaeren og konen Christel har dyrket salat i over 20 år, og indtil 2010 foregik produktionen i den belgiske muld. Men i dag står alle planterne på gittersystemer i små potter af bast, der kan genbruges som organisk affald.

Salaterne får tilført næringsstoffer via et automatisk vandingssystem, der løber igennem de små potter, i stedet for gennem jorden.

Et spørgsmål om dårlig jord

En af de bærende grunde, til at parret har rykket salatproduktionen op af jorden, er, at man i området døjer med en lang række bakterier og sygdomme i jorden, som skader afgrøderne.

”Vi har problemer med jordsygdomme. De ødelægger salaten, og vi kan ikke bekæmpe dem på nuværende tidspunkt. Det var til dels af nød, salatproduktionen blev rykket op, men nu giver det pote i sidste ende,” forklarer Peter Verschaeren

Dyrt men nødvendigt drivhus

Omkring tre millioner euro, eller over 22 millioner danske kroner, har det kostet at få omlagt salatproduktionen fra traditionel landbrugsproduktion til en såkaldt hydroponisk en af slagsen.

De fleste af omkostningerne er gået til det automatiske vandings- og dyrkningssystem, mens pakkeridelen også er blevet opgraderet.

”Vi så en mulighed for at gennemføre omlægningen, og selvom det var en stor investering, så vidste vi også, at der var store muligheder i dem,” lyder det fra Peter Verschaeren

Tidlig forårssol gør drivhuset stegende hedt, og tre svedende medarbejdere pakker hastigt diverse typer salat i plastik, så de kan leveres til den nærtliggende grøntsagsauktion BelOrta senere samme dag.

Der bliver produceret nok salat i drivhuset til at beskæftige to fuldtidsmedarbejdere og to yderligere på deltid året rundt.

Det var den forårssæson 19. april · 00:00

Mere effektivt

Forestil dig, at du planter en salatspire i en traditionel jordmark.

Her skal du sørge for at plante spirerne med plads nok imellem sig til, at de kan nå deres fulde størrelse. Salaten optager altså den maksimale plads fra det tidspunkt, frøet sættes i jorden.

Men med hydroponikløsningen, bliver pladsen udnyttet effektivt fra spirende frø til færdigt salathoved.

”Systemet er fuldautomatiseret. Når planterne vokser, bliver de rykket længere fra hinanden, så de altid har den præcise mængde plads, de har brug for,” siger Peter Verschaeren.

fingrene væk - alt sker uden menneskelig indblanden

I den ene ende af drivhuset står de små nye salathoveder tætpakket og fylder ikke mere end en tekop hver.

I den anden ende står de fuldvoksne salater ligeså tæt, om end de optager mere plads pr. hoved, og er klar til at blive pakket og sendt afsted.

På salatens tur gennem drivhuset, er den ikke blevet omplantet, eller på nogen måde rørt af menneskehænder.

”Det eneste, vi gør manuelt ved salaten, under dyrkning er at inspicere og tilse, at salaterne holder kvaliteten,” forklarer producenten.

Næringsindtaget gennem bast, der ikke skal behandles og plejes ligesom jord skal, gør, at der kan gennemføres 2-3 gange så mange turnusser af salat på et år.

”Når vi kan dyrke meget mere salat på den samme plads i løbet af året, har vi i langt bedre grundlag for at tjene penge. Vi kan løbende sende varer afsted, og vi er ikke underlagt naturens luner på samme måde,” kommer det fra Peter Verschaeren.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.