Landmand har hvede og æbletræer i samme mark

»Hvis du vil øge planteproduktionen, skal du fokusere på det rum, der er fra jordoverfladen og to meter op plus en meter under jorden. Agroforestry er en oplagt mulighed til at udnytte det rum«, mener Stephen Briggs, der driver den økologiske bedrift Bluebell Farms i England.

Tilmed går agroforestry godt i spænd med hans kæphest ’diversity’, som på dansk betyder mangfoldighed i planteavlen.

På samme mark dyrker han nemlig flere afgrøder. Først korn, og når det er modnet af, så kommer æblehøsten.

»Det hele begyndte med, at jeg for 10 år siden lejede noget jord med et meget højt organisk indhold (23 pct.), som var meget udsat for jordfygning. For at det hele ikke skulle blæse over til naboen, plantede jeg 15 forskellige sorter af æbletræer i lange rækker ned gennem marken«, siger han.

Ud over at reducere jordfygningen skulle træerne også hæve indtjeningen. De er plantet i tre meter brede rækker med 27 meter imellem. Det giver 24 meter korn mellem frugttræerne, hvilket passer med faste kørespor.

I bræmmerne, hvor træerne står, har han sået bivenlige blomsterblandinger under.

»Ud over at Agroforestry har stoppet jordfygningen, har det også øget biodiversiten og fuglelivet på markerne. Det er et fantastisk miljø i forhold til bare marker«, fortæller han.

Æbletræerne er plantet rækkevis med 27 meters afstand til næste række gennem hele marken. Det giver 24 meter til kornet, da bræmmerne er tre meter brede. Under træerne er der sået bivenlige blomster. Kornet sås med GPS i brede bånd på 12-15 cm med 22 cm imellem rækkerne.

Ingen husdyrgødning

I England må økologer ikke bruge konventionel husdyrgødning, og derfor har alle økologerne selvfølgelig husdyr, lige bortset fra Stephen Briggs.

Han er ren planteavler. Så udover lidt kompost beriges hans marker kun af eftervirkningen fra efterafgrøderne og fra kløver, som kører rundt i sædskiftet som N-motor. Han dyrker mest korn i form af vårhvede til brød, vinterhvede, maltbyg og vinter/vårhavre.

»Mine udbytter ligger på fem ton pr. ha i vinterhvede og grynhavre. Og fire ton i brødhvede «, fortæller han.

Og det lyder jo ikke helt ringe uden gødning. Det skyldes bl.a., at han bruger blandsæd, intercropping
og anden samdyrkning i sin planteavl, bl.a. kløver sammen med korn for at frigive kvælstof.

»Når du dyrker flere afgrøder sammen, supplerer de ofte hinanden og giver et højere udbytte, end når de dyrkes hver for sig. Der er heller ikke så store udsving fra år til år«, fortæller Stephen Briggs.

Det er ikke nemt

Stephen Briggs går også meget op i jordens frugtbarhed og praktiserer derfor no-till (minimal jordbearbejdning) og Conservation Agriculture (CA) på sin økologiske bedrift.

Det er otte år siden, han stoppede med at pløje, da han syntes, ploven forstyrrede jorden for meget. Men i praksis er det ikke verdens nemmeste kombination at få til at lykkes.

»Jeg har eksperimenteret meget og gør det stadig, især for at holde ukrudtet i skak, når vi ikke må sprøjte. En af metoderne, vi afprøver, er at så direkte i efterafgrøder. Det gælder om at optimere dyrkningen af efterafgrøder for på den måde at kontrollere ukrudtet og øge jordens frugtbarhed.

Efterafgrøder er meget vigtige for os. Jeg dyrker bl.a. honningurt og gul sennep på min bedrift«, siger han.

Det fugtige engelske klima og en våd og sen høst er også problematisk i forhold til at få CA til at lykkes. Og så er snegle en meget stor udfordring.

Mange fordele

Trods udfordringerne ser Stephen Briggs kun fordele ved no-till og CA.

»Jorden bliver med tiden mere og mere frugtbar med et større indhold af kulstof, regnorme, fauna og organisk materiale.

Både etablerings- og maskinomkostninger samt brændstofforbrug falder drastisk. Og når dyrkningssystemet med tiden kommer i balance, vil der efterhånden blive færre ukrudtsproblemer og mindre angreb af sygdomme og skadedyr, da de naturlige ender også opformeres«, siger han.

Conservation Agriculture steget til 362.000 hektar

I England er arealet der drives med Conservation Agriculture (CA) steget fra 150.000 ha i 2011 til 362.000 ha i 2016, og udgør nu otte pct. af det samlede dyrkede areal (excl. græs).

Der er stigende interesse for at bruge CA til at komme de enorme problemer med restistent agerrævehale i England til livs.