Landmand har sået vinterhvede direkte i frøgræsstub 18 år i træk

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, oktober 2021

Der var ikke mange erfaringer med at etablere vinterhvede i frøgræsstub uden pløjning, da Niels Anton Højgaard for første gang prøvede kræfter med metoden i 2004.

De første år harvede han frøgræsmarken gentagne gange, inden vinterhveden blev sået.

Efterhånden som han fik mere erfaring med dyrkningsmetoden, blev han mere modig. Det førte til, at han for 14 år siden tog springet og såede hveden direkte i frøgræsstubben - uden forudgående harvning.

Det gik godt, og siden er metoden forfinet, så det nu er to striglinger, to afpudsninger og én sprøjtning med glyphosat, der udgør tilberedningen af ’såbedet’ for vinterhveden.

Resultatet er hvedeudbytter, der fuldt ud ligger på niveau med de udbytter, der kunne opnås, hvis frøgræsmarken blev pløjet før såning af vinterhveden.

Niels Anton og Mathias Højgaard, far og søn, indrømmer dog, at der skal bruges ekstra udsæd ved direkte etablering af vinterhvede i frøgræsstub - ligesom det er nødvendigt at strigle og tromle marken efter såning, for at få hvedekernerne dækket tilstrækkeligt med jord.

Niels Anton og Mathias Højgaard i frømark, som blev visnet ned - og hvor der efter nedvisning blev sået vinterhvede direkte i stubben. Foto: Lars Kelstrup

Stor besparelse

»Vi er ikke i tvivl om, at vi opnår en stor besparelse ved at så vinterhvede direkte i frøgræsstubben. Men det er også vigtigt at understrege, at vi er gået langsomt frem i takt med, at vi har gjort os erfaringer«, siger Niels Anton Højgaard.

I mange år harvede han frøgræsstubben tre gange med en Marsk Stig tandharve, inden vinterhveden blev sået.

Det gik godt i forhold til at høste gode udbytter i vinterhveden. Men marken var meget ujævn på grund af de mange græstuer. Det har den direkte såning af vinterhveden ændret på.

Sikker etablering

Frøgræsset bliver lagt ud i vårhvede eller vårbyg. Det sker ved at så vårsæden med en Horsch Co3 fra 2002.

Det er en tand-såmaskine, som sår med 25 cm rækkeafstand, og hvor kernerne drysser ned bag harvetænderne i et 2-3 cm bredt bælte.

Bagerst på såmaskinen er der monteret en Fiona-såmaskine, som sår udlægget med 25 cm rækkeafstand mellem rækkerne med korn. Derudover er der udstyr til placering af flydende gødning på såsættet. Det giver en god og sikker etablering af rajgræsudlægget.

Snegle og græsukrudt

Forud for den direkte såning af vinterhvede i frøgræsstubben er det ifølge Niels Anton Højgaard vigtigt at bekæmpe snegle og provokere græsfrø til at spire.

»Vi kører med brakpudseren i fem cm højde hurtigst muligt efter høst af frøgræsset. Derefter strigler vi to gange lige efter hinanden«, fortæller han.

Erfaringen er, at dette er mere effektiv mod snegle end sneglegift, og at det samtidig får spildfrø til at spire - ligesom det tjener til at sikre en god fordeling af frøgræshalmen.

Efter afpudsning og strigling får marken lov at ligge frem til såning af vinterhveden i sidste halvdel af september.

Vinterhveden sås direkte i stubben efter alm. rajgræs til frø. Privatfoto.

Direkte såning

Tre dage før såning af vinterhveden bliver frøgræsstubben sprøjtet med glyphosat. Derefter afpudses marken, ligesom den strigles to gange inden såning.

»Vi sår vinterhveden mellem de nedvisnede rækker af rajgræs. Det sker med gps og fungerer rigtig godt. Nogle gange kan vi dog se, at såskærene ’hopper’ over på den anden side af en række med rajgræs, hvis det kommer for tæt på rækken«, siger Niels Anton Højgaard.

Han tilføjer, at de ved direkte såning af hvede i frøgræsstubben bruger ca. 20 pct. ekstra udsæd. Det skyldes, at markspirings-procenten ikke er så god - og at der skal være lidt til sneglene.

»Såmaskinen skal indstilles til at så lidt dybere end normalt, for at hvedekernerne bliver placeret i 3-4 cm dybde. Det er ulempen ved at køre med en såmaskine af ældre dato.«

For at sikre at jorden lukker sig om de nysåede hvedekerner, køres marken over med striglen, hvorefter marken bliver ringtromlet. Det sikrer en bedre fremspiring, og gør det sværere for sneglene at gøre skade på hvedekernerne.

Derefter er der kun bekæmpelse af ukrudt tilbage i efteråret. Det sker med en cocktail af Boxer og Mateno Duo. I enkelte år har det været nødvendigt at supplere med en sprøjtning med Atlantis. Generelt er der dog godt styr på græsukrudt i sædskiftet.

Niels Anton og Mathias Højgaard er begge uddannet landbrugssmede og landmænd. Foto: Lars Kelstrup

Forbereder generationsskifte

Vejen til at blive selvstændig landmand har ikke været snorlige for Niels Anton Højgaard. Han er vokset op på et landbrug ved Hammel og uddannede sig først til landbrugssmed og siden til landmand.

Et job som underviser i maskinlære på Kongensgård Landbrugsskole 1980-94 førte ham til Lemvigegnen.

I 1983 købte han sammen med sin kone et deltidslandbrug med 23 hektar. I 1991 byggede de det første kyllingehus. Det andet fulgte i 1998. Sideløbende blev der købt jord, så der var basis for en familiebedrift.

Generationsskifte

Landbrug har altid fyldt meget i Mathias Højgaards liv. Lige som sin far er han både uddannet maskinsmed og landmand.

Ud over at arbejde på forskellige danske landbrug er det også blevet til en afstikker til North Dakota, hvor han arbejdede på en farm i et halvt år.

Siden han i 2020 afsluttede sin uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i agro-business management, har han arbejdet hjemme på sit fødehjem.

Planen er, at der i nær fremtid skal gennemføres et generationsskifte. Præcis hvordan det skal gennemføres, er ikke på plads. Derfor bor han stadig med sin kæreste i Nissum.

3 veje til en bedre bundlinje

1. Dyrkningssikker jord

Ved dyrkning af rajgræs til frø opbygges organisk materiale i jorden og en god jordstruktur. Ved at undlade pløjning bevares regnormenes gange intakte, ligesom bakterier, svampe og andre mikroorganismer ikke forstyrres. Det meste af jorden på Vester Fiskbæk er JB4, som generelt er taknemmeligt i forhold til at sikre en god etablering af afgrøderne.

Niels Anton Højgaard har prøvet at tildele flydende kvælstof i forbindelse med den direkte såning af vinterhveden i frøgræsstub. Det skulle sikre en god vækst i efteråret, hvor omsætningen af frøgræsstubben binder store mængder kvælstof. Det er dog ikke nødvendigt.

2. Lave maskinomkostninger

Niels Anton og Mathias Højgaard ligger ikke skjul på, at de bruger meget tid på værkstedet. De er dog sikre på, at det er til en god timeløn. Såmaskinen lejes af en nabo for 150 kr. pr. hektar. Omvendt lejer de deres mejetærsker ud til naboen, ligesom de sprøjter for ham. Naboen vedligeholder såmaskinen, men er meget fleksibel, hvis Niels Anton og Mathias Højgaard ønsker ændringer på maskinen.

»Vi kører med forholdsvis gamle maskiner, men vi passer godt på dem. Som eksempel på det gav vi i 2001 335.000 kr. for vores John Deere 6310. Den er vi lige blevet budt 150.000 kr. for«, siger Mathias Højgaard.

3. God præcision - ældre maskiner

Niels Anton og Mathias Højgaard er meget opmærksomme på, at man skal gøre det, der er bedst for sin ejendom. Og at man ikke skal gå så meget op i, hvordan andre griber deres maskinkøb an.

Udgangspunktet er, at man sagtens kan lave et godt og præcist stykke arbejde i marken, uden at maskinerne nødvendigvis er spritnye.

Når det gælder præcision, så har de stor gavn af at have kørt med gps og udbyttemåler på mejetærskeren gennem en årrække. Ligesom der er automatisk sektionsaflukning på den marksprøjte, som de købte for et par år siden.