Landmand: Her er min opskrift på strip-till i spinatfrø og fabriksroer

Blog fra planteavlsbedriften: Christian Wibholm dyrker i år 120 hektar, hvor der praktiseres strip-till, altså kun med jordbearbejdning i de striber, hvor afgrøden sås. Han fortæller her, hvordan opgaven gribes an i spinatfrø og roer - derudover har han også et areal med strip-till dyrket vinterraps.

Af Christian Wibholm - fortalt til Stig Bundgaard

Arbejdet i marken går relativt stille for sig for tiden med lidt udkørsel af gylle og gødning.

Jeg aftager årligt i alt 15.000 kubikmeter gylle fra dels en nabolandmænd, og dels har jeg en forpagtningsaftale, hvor ejeren har en grisebesætning og leverer gylle til markerne.

Indtil nu her en uge ind i marts har jeg kun udbragt gylle på 120 hektar vinterraps. Der er lidt forskel på N-indhold i gyllen fra de to leverandører, så jeg har fået udbragt enten 32 tons eller 25 tons gylle pr. hektar, som i begge tilfælde svarer til en gødskning på 60 kg N pr. hektar. 

Jeg har i denne sæson et forsøg med vinterraps for landboforeningen, hvor de har taget planteklip i efteråret med henblik på at optimere N-gødskningen. Jeg vil tilpasse N-tildeling til rapsen i foråret efter deres anbefalinger, og det vil betyde at jeg kommer til at tilføre 60 kg N pr. hektar mindre, end jeg ellers ville have gjort. Jeg tror helt sikkert, at det er en metode, jeg vil fortsætte med at bruge i vinterraps.

Vinterhveden skal også have tildelt gylle, men jeg venter nogle dage endnu, for hvis der kommer nattefrost efter gylleudbringning, kan det gå hårdt ud over afgrøden.

Jeg har også udbragt svovlsur ammoniak til hveden for at sikre svovlbehovet, og jeg har tilført PK-gødning til roe-, byg- og spinatmarkerne.  

Strip-till i hvedestub, fotograferet marts 2023. Ukrudtet består mest af kamille, ærenpris og spildkornshvede. Privatfoto  

SÅDAN DYRKER VI SPINATFRØ MED STRIP-TILL   

Til ny høst har vi som ventet fået ok fra Vikima Seed til 19 hektar med spinatfrø. Det bliver første sæson, vi prøver med strip-till dyrkning for spinatfrø. Jeg vil kort gennemgå, hvordan vi griber det an.

Forfrugten for spinatfrø til ny høst er hvede. Efter høst af hveden eftersåede vi 15. august 2022 en efterafgrøde-blanding (10 pct. honningurt + 90 pct. olieræddike) med tallerkenharve påsat frøspreder. Etableringen gik fint og med et godt plantedække.

Sidst uge i august overkørte vi marken med Strip Cat maskinen med arbejdsdybde 17 centimeter, stribebredde 15 cm og rækkeafstand 50 centimeter.

Jeg var noget spændt, da kontrollen efterfølgende meldte sin ankomst. Var plantetallet nu stort nok til, at efterafgrøden blev godkendt? Det blev heldigvis et ok fra kontrolløren.

I december i frostvejr blev efterafgrøden overkørt med ringtromle for at kvase stænglerne, og det havde den tilsigtede effekt. Siden er der ikke udført behandlinger på marken.

VI SPARER DEN HALVE KEMI MOD UKRUDT

Nu er planen for spinatfrømarken, at vi ca. 14 dage før såning vil ringtromle marken for at nulre de små knolde itu i såstriberne, så såbeddet er klart. Hvis det ikke lykkes godt nok, vil vi overkøre marken med Strip Cat´en igen og bearbejde striberne øverligt ned til 5 centimeters dybde.

Før såning er det planen at bredsprøjte med RoundUp mod især spildkorn fra hvede-forfrugten. Herefter håber vi, at stub- og efterafgrøderesterne, som er efterladt på den urørte jord mellem rækkerne, kan holde ukrudtet nede, så vi ikke behøver tænke på det frem til høst.

Derefter sår vi med normal udsædmængde med Gaspardo-roesåmaskine. Jeg forventer, at etableringen bliver lige så god som ved den traditionelle fremgangsmåde. Vi har ikke fået oplyst sorten endnu, og vi ved ikke om hunrækker og hanrækker eventuelt skal sås nogle dage forskudt.

Efter såning vil vi med båndsprøjte bekæmpe ukrudt i rækkerne med Goltix, Proman og Betanal. Vi ukrudtssprøjter også med Asulox, som i forvejen kun må udkøres med rækkesprøjte.

Jeg regner med, at vi på den måde kan skære cirka halvdelen af kemien væk i forhold til bredsprøjtninger. Det vil betyde en besparelse på ca. 800 kr. pr. hektar. Det lavere kemiforbrug er en af de store gevinster ved strip-till konceptet, og det vil forhåbentlig også give større velvilje til at midlerne kan anvendes. 

I spinatfrø høster vi i snit ca. 1.200-1.300 kg pr. hektar, meget afhængig af sorten og med stor spredning mellem årene.

Det er fjerde sæson, vi dyrker spinatfrø, som har givet udbytter lige fra 0 til 2.000 kg pr. hektar. Det værste år var 2020, da ladegulvet blev oversvømmet på grund af store mængder nedbør. Spireprocenten var så lav, at hele partiet blev kasseret. Heldigvis havde vi kun et lille spinatareal det år.

Strip-till i rødsvingelstub, fotograferet marts 2023. Ukrudtet består mest af ny fremspiring af rødsvingel.  Privatfoto 

SAME PROCEDURE I ROEMARKER

Ovenstående procedure er identisk for de 55 hektar af fabriksroerne, jeg dyrker med strip-till i denne sæson - selvfølgelig med lidt anderledes kemivalg.

Til fabriksroerne er forfrugten rødsvingel. Det giver en mere knoldet mark, hvor det kan blive en større udfordring end i spinat at lave såbed. En opharvet frøgræsmåtte er også mere våd og vanskelig at køre i, fordi den tørrer anderledes end en hvedestub.

Her i marts ser den kommende roemark dog fornuftig ud. Jeg håber, jeg ville kunne nøjes med en overkørsel med ringtromle før såning.

Faktaboks

Christian Wibholm

  • 55 år, ejer af Liselund Gods ved Stubbekøbing, uddannet agrarøkonom
  • 625 hektar, heraf er 195 hektar ejet. 22 hektar blandet skov
  • Primært JB 5-6, også sand- og lerpletter
  • To ansatte: en medarbejder på fuldtid og en medarbejder i flexjob
  • Maskinsamarbejde med bror, Niels Wibholm, der driver barndomshjemmet 40 km fra Liselund. De låner maskiner hos hinanden fx til jordbearbejdning, roesåning og høst  
  • Markplan til høst 2023: sukkerroer (113 ha), vinterhvede (190 ha), vinterraps (120 ha), vårbyg til malt (80 ha), 1. års rødsvingel (40 ha), 2. års hundegræs (34 ha), spinatfrø (19 ha), diverse med brak osv.  

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.