Selvom satellitfotos og andre hjælpeværktøjer er en stor hjælp, så understreger Ellen Damgaard vigtigheden af, at man stadig kommer i marken for ved selvsyn at se, hvordan afgrøderne står.
Ellen Damgaard er ud over sit job som økonomikonsulent hos VKST også planteavler med interesse for præcisionslandbrug. Fotos: Lars Kelstrup.
Ellen Damgaard driver sammen med sin mand, Asbjørn Børsting, Aasidegaard I/S. Planteavlsbruget er på 1.300 hektar med frøgræs, spinat, hestebønner, roer, raps og korn.Billede 1 af 3
»Vi er stadig kun i begyndelsen, og vi udnytter kun en lille del af det, maskinerne kan.«
Det fastslår Ellen Damgaard, Aasidegaard I/S ved Tappernøje på Sydsjælland, med 1.300 hektar.
Bedriften har ellers gennem en årrække har haft meget fokus på præcisionslandbrug. Tilbage i 2008 fik Ellen Damgaard hjælp af den første gps på traktoren, og for et par år siden kom hun med i ’Pilotprojektordning om præcisionslandbrug’.
Ellen Damgaard er til daglig økonomirådgiver hos Vkst, mens hun i fritiden driver planteavl på 1.300 hektar sammen med sin mand Asbjørn Børsting, som tidligere har været administrerende direktør i DLG og nu er direktør hos Dakofo.
Bedriften har fire ansatte plus løs medhjælp.
Ægteparret købte Aasidegaard ved Tappernøje i 2004. Forinden havde de gennem en længere årrække drevet Tvedegaard sammen med Asbjørn Børstings forældre i et velfungerende I/S.
Gødning fradueres med plus-minus 30 kg N
»Vi graduerer kun gødningsmængden ved den sidste tildeling i vinterhveden. Til gengæld graduerer vi både i foder- og brødhvede«, fortæller Ellen Damgaard.
I foderhveden sker det først i maj, mens det i brødhveden sker i vækststadie 45-51, hvor det påvirker kvaliteten i form af et øget proteinindhold og en øget tusindkornsvægt.
»Vi har generelt god lermuldet jord, som på en del af arealerne ikke varierer nok til, at vi kan opnå en tilstrækkelig stor effekt ved at graduere gødningen. Derfor graduerer vi ikke gødningen på hele arealet«, siger Ellen Damgaard.
Hun tilføjer, at gødningen omfordeles med op til plus/minus 30 kg N pr. hektar på de arealer, hvor der gradueres.
I foderhveden omfordeles efter Robin Hood princippet, hvor kvælstof fra de kraftigste områder af marken med høj biomasse flyttes til de svageste områder med lav biomasse.
I brødhveden omfordeles kvælstof efter en omvendt Robin Hood.
Det skyldes, at der i brødhvede kan være tendens til, at proteinprocenten er lavest i områder, hvor udbyttet bliver højst, fordi det tilførte kvælstof bliver ’fortyndet’ ved et højt kerneudbytte.
Ved at flytte kvælstof fra områder med størst biomasse kan der opnås et mere ensartet proteinindhold i kernerne over hele marken.
Læs mere om Ellen Damgaards erfaringer med præcisionslandbrug, hvor hun blandt andet også bruger aktivt kul i græsudlæg for at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse, i det nye nummer af fagmagasinet MARK, maj 2020.
Relaterede artikler
Kommentarer