Årsnedbør.»Det er engen, der er sunket, det er ikke vandet, der er steget.«
Sådan lyder det fra vandløbseksperten Bent Lauge Madsen i en video bragt på LandbrugsAvisen.dk mandag, hvor han også forklarer, at åen har brug for sin åseng i ådalene, for at der ikke sker oversvømmelser. Han slår også et slag for, at man skal holde vand tilbage i de små vandløb for, at der ikke sker oversvømmelser i de store.
Men flere kilder i landbruget mener, at virkeligheden er mere nuanceret. Bl.a. Jens Henrik Madsen, medlem af bestyrelsen i Gefion og i Danske Vandløb, der frygter, at vandstanden vil stige og forsumpe markerne, hvis man tager for mange af de små vandløb med i vandplanerne.
»Det er ikke forkert, hvad Bent Lauge Madsen siger, men sådan ser det ikke ud alle vegne,« siger han.
Skal bevares ikke rettes op
Jens Henrik Madsen peger bl.a. på, at landbruget ikke taler om, at små vandløb skal rettes op og uddybes.
»Det er de allerede blevet, da de blev etableret, landbruget ønsker bare at bevare den tilstand, de har. At holde vandet tilbage oppe i systemet er muligvis en løsning nogle steder, men slet ikke alle,« påpeger han.
Åseng som buffer
Bent Lauge Madsen taler også om ådale og åsenge, der er ånære arealer, hvor der er plads til at vandet kan være, når der er stor afstrømning.
Men der er slet ikke egentlige ådale overalt, påpeger Jens Henrik Madsen. Især de kunstige og stærkt modificerede vandløb er gravet i fladt terræn, og dér er ingen ådal eller åseng. Hvis vandet holdes tilbage i de områder, vil store flade arealer forsumpe, forudser han.
»Det er OK for mig, at der står vand et par dage ved ekstremhændelser, men det skal ikke stå i uger,« siger han.
Jordsætning ikke hyppigste årsag til dårlig afvanding
Bent Lauge Madsen peger også på, at jordsætning er skyld i dårlig afvanding. Det er også korrekt få steder, men slet ikke alle, påpeger Jens Henrik Madsen.
»Det gælder humusjorder, men ikke mineraljorde,« siger han.
Han mener heller ikke, at der alle steder er fald og kræfter nok i vandløb til at de, vil sno sig i en uproblematisk proces, sådan som Bent Lauge Madsen får det til at fremstå.
Sæt ikke dræn over styr
Jens Henrik Madsen mener, at de naturlove, Bent Lauge Madsen fremhæver i forhold til vandløb gælder naturlige vandløb i områder med gode faldforhold. Situationen er anderledes i mange områder, hvor landskabet er fladt, og hvor der før i tiden var sump og mose og ikke egentlig rindende vand.
»Vores forfædre har drænet jorden for at det kunne dyrkes i flere hundrede år, og der er gravet en mio. km drænrør ned. Det skal vi ikke sætte over styr,« siger Jens Henrik Madsen.
Samtidig understreger han, at ingen ønsker at rette de gode og værdifulde små vandløb ud.
»Men det er uden naturværdi og meget skadeligt for landbruget, hvis de små, flade vandløb ikke længere kan vedligeholdes så de kan sikre afvandingen,« siger han.
Årsnedbør steget
En af udfordringerne med afvanding, der sikrer marker med stor roddybde, er, at den årlige nedbør er steget, mener han. Ifølge DMI er årsnedbøren siden ca. 1940 steget med over 100 millimeter, fra ca. 650 mm til godt 750 mm.
»Det giver derfor ingen mening at tale om reduceret vedligeholdelse og nedsat vandføringsevne som følge af vandløbsrestaureringer i de flade, kanaliserede vandløb, hvis man i fremtiden vil undgå oversvømmelser,« siger han.
Kommentarer