Landmand: Jeg har slet ikke svampesprøjtet hveden i år

I Marken Nu: Hos Niels Hansen har været meget tørt i år. Nu er hveden færdig med at blomstre, og så er svampesprøjtning ikke aktuelt længere.

- Jeg har ikke svampesprøjtet hveden i år. Der er ingenting at se på bladene og ingen væsentlige varslinger om septoria fra Seges. Og så vil jeg ikke mene, der skal sprøjtes. Så er det bare en omkostning, siger Niels Hansen, fra Dalby ved Haslev på Sjælland.

Han har haft det meget tørt hele foråret, da mange byger er gået udenom. Og så mener han, at en CA-bedrift som hans får bedre hjælp fra naturen.

- Jeg har heller ikke svampesprøjtet vårbyg endnu. Det regner jeg dog med at gøre i nogle marker, da det nu har regnet – og skoldplet og bygbladplet pludselig kan løbe stærkt.

- Det bliver de marker, der har været kortest tid i CA-systemet og derfor har et større sygdomstryk - og så de senest såede marker, der er kommet dårligt fra start og er mere udsatte for sygdomme. Men med lav dosis, for der er ikke noget at se på bladene, siger han.

Ny strategi i vårbyg

Væksten har været for dårlig i vårbyg i år. Så udtalt har han ikke set det før.

- Jeg overvejer, hvordan jeg skal etablere vårbyg, så det får en mere sikker vækst. I år har byggen ikke rigtig fået fat i gødningen og haft en dårlig rodudvikling, siger Niels Hansen.

En af forklaringerne er, at nedsprøjtning ikke må være for tæt på såning. En anden er, at hans jord slet ikke løsnes - og derfor har været kold og tør langt hen i foråret, vurderer han.

- Det er primært vårbyg, der er udfordret og har brug for løsning. Havre og hestebønner klarer sig meget bedre. Så jeg overvejer fremover at harve de vårbygmarker, der har været kortest tid i CA-systemet, i tre-fem centimeters dybde før såning. De marker, der har været længst tid i CA-systemet, har ikke samme behov. Så nogle gange er man bare nødt til at hive harven frem. Det har jeg lært i år. Man skal passe på ikke at være alt for firkantet. Det har jeg nok været. Men jeg har lært af mine fejl, siger han.

Ulempen er, at der kommer ukrudt, når man harver jorden. Det er pest eller kolera. Men en god etablering er allervigtigst, fortæller Niels Hansen.

Udfordring her & nu

Haglskader: Sidste weekend fik vi 40 millimeter. Det var i sidste øjeblik til hestebønner og ærter, der blomstrer – men for sent for byggen. Desværre kom der også hagl, så jeg skal snarest have vurderet min raps for haglskader, fortæller Niels Hansen.

Hestebønner: - Jeg holder øje med lus i hestebønner. Jeg har ikke set nogen herhjemme, men det har jeg hos naboen. Normalt vil jeg helst ikke sprøjte mod skadedyr, men de kan være lumske i hestebønner. Sprøjter jeg, bliver det med Pirimor, der er selektiv og kun tager lus, så nyttedyrene skånes, lyder det fra Niels Hansen.

Faktaboks

  • Niels Hansen driver 330 hektar ved Dalby, Haslev, med hvede, raps, vårbyg, havre, ært, hestebønne, græsfrø.
  • Jorden er dyrket pløjefrit fra 2008. Fra 2018 100 procent Conservation Agriculture.
  • Såmaskine: Horizon DSX 60-16 med skrå skæreskive.
  • Nyvalgt i FRDK-bestyrelsen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.