Landmand: Jeg vælger sorter ud fra egne demo-forsøg

Anders Spanggard vælger sorter til den kommende vækstsæson ud fra, hvordan de enkelte sorter klarer sig i store demo-forsøg på hans ejendom på Salling.

"Vi skal have vinterhvede på 300 hektar til den kommende sæson. Vi har planlagt at så tre forskellige sorter."

Sådan siger Anders Spanggaard i Landmandspanelet i juli-udgaven af Mark. Sammen med Kristian Østergaard driver han 890 hektar nær Oddense på Salling.

De vil så Pondus på den tredjedel af hvede-arealet, som de sår tidligt.

Derudover skal de have Colesseum og Kvium, som har vist stabile udbytter og forholdsvis god resistens mod svampesygdomme.

"Colesseum er en forholdsvis ny sort, som har set godt ud i de demo-forsøg, som vi har lagt ud for at se, hvordan forskellige sorter klarer sig på vores ejendom", siger Anders Spanggaard.

Raps og rug

I vinterraps har Anders Spanggaard valgt Avignon og den forholdsvis nye sort Oakland.

"Vi dyrker Avignon som hovedsort i år. I de demo-forsøg, hvor vi sammenligner forskellige rapssorter, kan vi se, at Avignon har kvitteret for eftergødskning", siger Anders Spanggaard.

I rug har de endnu ikke lagt sig fast på, hvilken sort de vil dyrke.

"Vi dyrker rug på mindre - og ofte lidt ukurante arealer. Det gør vi for at dyrkningen af disse arealer bliver så rationel som muligt, da rug normalt kan klare sig med få overkørsler", fortæller Anders Spanggaard.

I Landmandspanelet i fagmagasinet MARK 8, som udkommer 6. juli, kan du læse, hvordan tre andre landmænd vælger sorter.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.