Landmand: Jeg valgte den forkerte løsning til dræning - nu er jeg blevet klogere

På Nygaard i Jerslev forudser Kasper Pølund, at han inden for fem år skal lægge nye drænrør.

Kasper Pølund ejer og driver gårdens 230 hektar, hvor han har byg, hvede, raps og kartofler.

Det nuværende tæppedræn, som blev lagt i 2005-2006, fungerer langt fra optimalt, og Kasper Pølund må hvert år tage højde for store omkostninger forbundet med vedligeholdelse af drænene.

Egentlig havde Kasper Pølund forventet, at tæppedrænet ville være funktionelt i op til 50 år. Nu har han erkendt, at jorden på hans ejendom, som er JB-nummer 2-4 og rig på silt, kræver en anden drænløsning.

Sæt lige fingeren i jorden

Kasper Pølund var en ud af i alt 225 deltagere, som kom til LandboNords planteavlsudvalgs temaaften om dræning onsdag den 31. januar.

Her talte blandt andre Jens Jungersen, som driver et storlandbrug på omkring 2.700 hektar - med hvede, børdrug  raps, vårbyg, vinterbyg, kartofler, rajgræs og juletræer i markplanen - om sine erfaringer med dræning. 

”Jungersens erfaringer er interessante”, siger Kasper Pølund og fortsætter:

”Jeg tror virkelig, at mange fik en øjenåbner: Sæt lige fingeren i jorden, før du gør noget forhastet.”

Forskellige jordtyper kræver forskellige typer dræn

Jens Jungersens hovedbudskab er, at drænløsninger skal vælges ud fra jordtype:

”Det er altafgørende at bestemme jordtype, før man beslutter sig for, hvilken type dræn man skal lægge”, forklarer Jens Jungersen til markplus.dk

Jordtypen skal nemlig ikke kun bestemmes ud fra regionale tendenser, men skal bestemmes konkret til den jord, som skal drænes.

Tæppedræn eksempelvis, forklarer Jens Jungersen, virker fint omkring østkysten af Nordjylland, når man pløjer det ned, mens dræn de på de nordjyske indlandsarealers gamle siltholdige jordbund bør blive gravet ned.

På billedet herunder ses tre typer tæppedræn, PP 450 som er meget tæt, PP700 som er lidt mere åbent og endelig PP1000, som er et meget åbent filter.  

Tre typer dræn.

”Tæppedræn fungerer fint på grovsandede jorde, men så snart der er silt, så kan vandet ikke passerer i gennem til drænet”, siger Jens Jungersen.

Siltholdigt og desuden tætte lerjorde skal som oftest have gravet drænet ned, fx med en larvebåndsmaskine med V-plov. 

Larvebåndsmaskine med V-plov

Modsat kan man sagtens pløje dræn ned på grovstrukturerede JB1 og JB3 lerjorde, som har en fin gennemstrømning. 

Man kan f.eks. bruge en larvebåndsmaskine med L-plov til at pløje drænrørerne ned. 

Larvebåndsmaskine med L-plov til at pløje drænrørerne ned.

Kasper Pølund har lært af sine fejl, og han har tænkt sig at være velovervejet, når han inden for de næste fem år skal lægge nyt drænsystem.

Han regner med at lægge et nøgent drænrør med filtergrus, som vil øge volumenet for vandindtrængning i hans siltholdige jorder.

Nøgent drænrør med filtergrus.

Drænlægning er et fint stykke håndværk

”Drænlægning er et fint stykke håndværk", forklarer Jens Jungersen, som anbefaler, at man ikke haster sig til hurtige løsninger uden en professionel rådgiver.

"Det er vigtigt, at man har et godt samarbejde og tillidsforhold til sin drænmester", konkluderer han.