Landmand: Jeg vander også vårbyg

Hos Paul Hilhorst og Jørgen Jacobsen er alle kartofler lagt under gode forhold. Lige nu bliver der brugt tid på at vande og bekæmpe ukrudt i vårbyggen.

- Vi blev færdige med at lægge vores egne 105 hektar med kartofler for godt en uge siden, men vi mangler stadig at lægge 12 hektar for en nabo, fortæller Paul Hilhorst.

Han glæder sig over, at alle kartoflerne er lagt under gode forhold, og at de spirer fint.

Der går dog mindst en uge, inden de tidligst såede kartofler bryder gennem kammen.

Lige inden fremspiring skal der bekæmpes ukrudt i kartoflerne. Det bliver med en blanding af glyphosat og Command.

Det er tørt

De første to vandingsmaskiner blev sendt på arbejde i vinterbyggen for godt en uge siden. Siden er der også vandet i vinterhvede og i frøgræss.

- Vi har testet alle vandingsmaskinerne og vores to Pivot-anlæg. I den forgangne uge har vi vandet med tre-fire vandingsmaskiner, ligesom den ene af Pivot-vanderne har vandet frøgræs, siger Paul Hilhorst.

Han tilføjer, at den anden Pivot-vander lige har vandet vårbyg med 5-10 millimeter for at sikre en god udnyttelse af gødningen.

Kommer der ikke vand fra oven, er det planen at vande al vårbyggen med en mindre mængde vand for at få mest mulig gavn af gødningen.

Alle marker med både vår- og vintersæd blev gødet færdig for en uge siden.

Klar med sprøjten

Det tørre vejr giver dårlige betingelser for svampesygdomme i afgrøderne.

Derfor har der endnu ikke været behov for at bekæmpe svampe i kornet.

I vinterrapsen blev der bekæmpet knoldbægersvamp i onsdags.

Derudover er der bekæmpet ukrudt i vårbyggen.

Faktaboks

Busholm APS ved Løgumkloster ejes af Jørgen Jacobsen og Paul Hilhorst.476 hektar med korn, raps, frøgræs, hestebønner, majs og kartofler samt 9.000 slagtegrise.To Pivot-anlæg og syv vandingsmaskiner.En ansat.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.