Landmand køber 100 meter lange tunneler for at udvide bærsæson
Nye dyrkningstunneler hos lokal landmand skal give indbyggerne i Kalmar mulighed for at købe lokale bær.
Landmanden Johan Wirbladh fra Kalmar i Sydsverige har investeret i sine første dyrkningstunneler, som blev leveret i februar fra Haygrove. Det skriver netavisen ATL
 
Efterspørgslen på lokalt producerede bær er stor i Kalmar. Med de nye tunneler i kombination med et nyt vandingssystem, håber Johan Wirbladh på at kunne levere bær tidligere på foråret og senere hen på sommeren end normalt.
 
Johan  Wirbladh har sat seks tunneler op, som er klar dette forår. Hver tunnel er omkring 100 meter lang og i alt er der 0,5 hektar til at dyrke afgrøder på.
 
Der dyrkes jordbær i fire af de seks tunneler, derudover er der 1.400 hindbærplanter og en lille smule plads til brombær og tomater.
 

Næringsstoffer i vandet

Jordbærrene dyrker han i tørv, og med det automatiske drypvandingssystem tilsættes næringstoffer.
 
”Vi måler kontinuerligt næringsindholdet i dråberne, der vander planterne”, siger Johan  Wirbladh.
 
Det meningen, at jordbærplanterne skal overvintre, og derfor overdækkes de over vinteren. De satser på, at de dermed fra næste forår kan plukke de første jordbær i starten af maj.
 
Deres frilandsjordbær kan normalt plukkes fra slutningen af maj.

Mindre sygdom

I år er bærrene i tunnelerne lidt forsinket, da leveringen af vandingssystemet blev forsinket som følge af corona. Dog er de optimistiske, og regner med at have jordbær og hindbær flere uger senere hen på sommeren i tunnelerne.
 
Udover den længere høstsæson har tunnelerne også den fordel, at bærrene slipper for gråskimmel og ukrudt.
 
Johan Wiebladh har brugt cirka 650.000 kroner (900.000 sveske kroner) på tunnelerne og vandingssystemet. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.