Landmand kører 20 km med mejetærsker for at hjælpe brormand med hundegræsset

Niels Wibholm var klar med mejetærskeren og lidt tid på landevejen, da hans bror Christian Wibholm kaldte til høststart i hundegræs.

Når brormand kalder i høst, står man selvfølgelig klar med sit eget høstgrej  - også når det indebærer 20 km transport med mejetærskeren.

Så i sidste uge stillede Niels Wibholm naturligvis med sin Claas 670 med pick-up skærebord for at hjælpe sin bror Christian med høsten af 30 hektar 1. års hundegræs.

Christian Wibholm er forpagter af Stenkærgård ved Holeby på Lolland med 425 hektar, og var selv klar til høsten med sin Claas 770 med 12 fods pickup skærebord efter at have afsluttet høsten af 40 med rødsvingel.

Ca. 20 kilometer derfra ligger Niels Wibholms bedrift med 290 hektar.

"Jeg var færdig med at høste 42 hektar engsvingel hos mig selv tirsdag, og så havde jeg tid til at hjælpe", fortæller Niels Wibholm.

Hundegræsset, der er udlagt i vårbyg, blev skårlagt tre uger før høststart, og på grund af 50 mm nedbør den første uge efter skårlægning, fik skåret lov til at ligge en uges tid længere end normalt.

Høsten blev skudt i gang så småt tirsdag i sidste uge, og så var der regnvejrpause hele onsdagen. Torsdag middag gik det for alvor løs med fuld knald på de to tærskere, og fredag var det sidste skår spist op på de 30 hektar.

Niels Wibholm skønner udbyttet til et middelresultat på ca. 1.400 kg råvare pr. hektar. Den høstede vare havde en vandprocent på 13. 

Med det indsendte foto deltager Niels Wibholm i konkurrencen "Skyd Høsten Bedst".


Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk.

 

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.