Landmand: Kløverudlæg bliver N-motor i næste afgrøde

Hos Niels Hansen skal udlæg af rødkløver og lucerne bruges som efterafgrøde efter høst - og skal overvintre og fortsætte som N-motor i bunden af næste års afgrøde.

Det er stadig tørt hos Niels Hansen, der driver en CA-bedrift i Dalby ved Haslev, Sjælland - og vårsæden er ikke spiret tilfredsstillende frem endnu.

- Der er spring i fremspiringen i både vårbyg og havre, værst i havre, som kræver mere fugt til spiring end byg. Når jeg graver, kan jeg finde uspirede kerner, så jeg tror, at de vil spire, hvis vi får 20 mm vand, siger han.

Indtil nu er der kun kommet små mængder på 5 og 3 mm - og en enkelt gang 10. Men det batter ikke noget.

Sået udlæg af efterafgrøder

- Jeg har sprøjtet vårsæden for ukrudt og derpå sået udlæg af rødkløver og lucerne. Det er sået på sned, så det ikke river kornet op. Noget af det er sået med min såmaskine, så det kommer lidt i jorden. Men dens skiveskær var lidt hård ved kornet. Resten er drysset ud oven på jorden med en ombygget stubharve, som jeg bruger til at så efterafgrøder, fortæller Niels Hansen.

Det N-fikserende udlæg skal blive liggende som frivillig efterafgrøde efter høst af vårsæd. Her vil efterafgrøden allerede være godt i gang med at dække jorden og udkonkurrere evt. ukrudt. Næste forår skal næste års afgrøde sås direkte i den overvintrende kløver-lucerne efterafgrøde, som skal ligge som kvælstof-motor i bunden af afgrøden hele vækstsæsonen og måske flere år frem alt efter, hvordan det står. Der skal altså ikke nedvisnes.

- Jeg har ikke prøvet det før. Men vi er nødt til at prøve os frem for at udvikle Conservation Agriculture dyrkningskonceptet. Det synes jeg er rigtig spændende at være med til, siger han.

Bladmålinger for protein

Planen er, at brødhveden skal proteingødskes om en uges tid eller to.

- Min konsulent måler på bladene med en håndholdt N-sensor, som viser, hvor meget kvælstof vi skal give for optimalt proteinindhold. Det har jeg fået gjort i nogle år. Han måler nok 20 steder i en mark, og ofte viser det sig, at nogle marker skal have mere og andre mindre end de planlagte 60 kilo N.

Udfordring her og nu

  • Vårsæd: - Vårbyg og havre med udlæg er sprøjtet med Express + Starane for at passe på kløver/lucerne-udlægget. Andre marker får snart Mustang forte, som er mere heftig, og også tager tidsler. Når man ikke jordbearbejder, skal man huske at tilpasse middelvalget, så den efterfølgende afgrøde kan tåle det.
  • Mangan: - Kun en enkelt udsat hvedemark har fået mangan. Manganmangel er ikke et problem længere, efter jeg er gået over til Conservation Agriculture.

Faktaboks

Niels Hansen driver 330 hektar ved Dalby, Haslev, med hvede, raps, vårbyg, havre, ært, hestebønner, græsfrø.

Jorden er dyrket pløjefrit fra 2008. Siden 2018 100 procent Conservation Agriculture (CA).

Såmaskine: Horizon DSX 60-16 med skrå skæreskive.

Nyvalgt i FRDK-bestyrelsen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.