Landmand: Målet er 20 pct. frøgræs i sædskiftet

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, december 2019

De fire ejere af Nordfalster Agro går målrettet efter at dyrke så mange højværdiafgrøder som muligt.

Men de er samtidig meget opmærksomme på, at det tager tid at lære at dyrke nye afgrøder. Derfor udbygges arealet med en ny afgrøde stepvis over nogle år.

De er samtidig enige om, at hver enkelt afgrøde skal have en vis volumen. Derfor tager de kun nye afgrøder ind, som de kan dyrke på minimum 25 hektar.

Vi vil gerne stordrift - men vi skal have alle hjørner med

»Vi vil gerne have mere jord, og vi vil gerne have fl ere specialafgrøder. Men det skal forbedr bundlinjen, og vi skal ikke være større, end vi får alle hjørner med. Derudover er det vigtigt, at hver enkelt afgrøde har tilstrækkelig volumen til, at vi kan forsvare at bruge den nødvendige tid på den.«

Sådan siger Lars Romme Jakobsen, som er den ene part i det firkløver, som driver Nordfalster Agro.

Oprindelig havde de fire landmænd 750 hektar, som de blev enige om at drive i et maskinfællesskab.

For 10 år siden blev de dog enige om at danne et fælles interessantselskab. Siden er arealet løbende øget, så selskabet nu driver 1.134 hektar. Det giver en række stordriftsfordele.

De fire ejere er dog enige om, at mange hektar ikke er en undskyldning for ikke at få alle hjørner med. Fokus er på bundlinjen. Klarer en afgrøde sig ikke tilstrækkelig godt, ryger den ud. Og så arbejder de målrettet på at gøre sig fortjent til at få mere græsfrø ind i sædskiftet.

Engrapgræs har gennem en årrække været den økonomisk bedste afgrøde hos Nordfalster Agro. Uden Reglone kan det være slut med engrapgræs i sædskiftet. Privatfoto.

Smørhul til frøgræs

»Det meste af vores jord er god lermuldet JB 6-7 jord. Klimaet er ideelt til frøgræs. Derfor håber vi, at vi i de kommende år også kan få alm. rajgræs eller strandsvingel med i sædskiftet «, siger Lars Romme Jakobsen.

Han tilføjer, at frøgræs i de senere år har udgjort 12 til 15 pct. af arealet. Men at målet er at have 20 pct. frøgræs i sædskiftet.

»Når vi sammenligner dækningsbidrag 2 i de forskellige afgrøder, så er det tydeligt, at det er i frøgræs og spinat, vi klarer os bedst«, siger Lars Romme Jakobsen.

Det fremgår tydeligt, når de forskellige afgrøder indekseres ud fra dækningsbidraget, hvor engrapgræs gennem en årrække har haft et dækningsbidrag 2, der er ca. tre gange så højt som i vinterhveden.

Tabel 1. Indeks for afgrødernes DB

▶ Vinterhvede: 100
▶ Maltbyg: 100
▶ Vinterraps: 105
▶ Sukkerroer: 115
▶ Rug, fremavl: 170
▶ Engrapgræs: 300
▶ Rødsvingel: 200
▶ Spinat: 280
▶ Hvidkløver: 30 (hvidkløver kun høst 2019)

Efterafgrøderne forud for sukkerroer får 90 kg kvælstof pr. hektar i form af gylle, inden de pløjes ned. Foto: Lars Kelstrup.

Kalkuleret risiko

Med en øget andel af specialafgrøder i sædskiftet er Lars Romme Jakobsen klar over, at udsvingene i dækningsbidragene for de enkelte afgrøder kan være store.

Det har årets høst af hvidkløverfrø været et godt bevis for.

»Vi fik lavet et godt udlæg, men kunne desværre konstatere, at angreb af kløversnudebiller blev dyrt. På trods af, at vi havde sprøjtet mod billerne tre gange, så halverede de udbyttet i hvidkløveren«, konstaterer Lars Romme Jakobsen.

Nordfalster Agro udbringer selv de i alt 40.000 kubikmeter gylle fra Jørgen Kjørup og Lars Romme Jakobsens svinproduktion. Privatfoto.

3 veje TIL LØNSOM STORDRIFT

Skal have nødvendig know how

Vi vil gerne have flere højværdiafgrøder. Men vi er meget bevidste om at starte op med et mindre areal, så vi ikke løber en for stor risiko, hvis avlen slår fejl.

Det gør vi i erkendelse af, at det kræver know how og rettidig omhu, hvis man over en årrække skal tjene penge på højværdiafgrøderne. Det er også en af grundene til, at vi ikke vil tage afgrøder ind, hvor der kun er basis for at dyrke afgrøden på mindre end 25 hektar.

Vi er også bevidste om at fokusere på det, som vi er gode til, og som egner sig til vores jord og klima.

Vil gerne have mere jord

Vi vil gerne have mere jord, men det skal ligge fornuftigt i forhold til de øvrige arealer. Vi forsøger, at have afgrøderne i blokke, men det er vanskeligt med mange forskellige højværdiafgrøder i sædskiftet.

Vi har allerede en volumen, så vi opnår mange af de fordele, der er ved stordrift. Vores maskinpark er tilpasset det areal, vi driver nu. Får vi mulighed for at købe eller forpagte et stort areal, vil vi ikke have noget imod at leje maskinstationen til at løse visse opgaver.

Men vi skal ikke have mere jord, end vi er sikre på at kunne passe hele arealet optimalt. Ellers kan det være dyrt købt.

Laver alt markarbejde selv

Vi har baseret markbruget på, at vi laver alt markarbejdet selv. Ud over det almindelige markarbejde har vi to store poster: gyllekørsel og halmbjergning.

Gyllen kommer fra to af ejernes svinebesætninger. I alt udbringer vi 40.000 ton gylle årligt. Vi bjærger i alt 5.000 ton halm årligt. De 4.000 ton leveres til halmkraftværker.

Gyllekørsel, halmbjærgning og sukkerroerne er med til at sprede vores arbejdsbyrde mere jævnt hen over året. I vinterhalvåret bruger vi en del tid på transport af halm og korn.