Landmand med conservation agriculture: To afgrøder overrasker med bedste økonomi
Blog fra planteavlsbedriften: Søren Havgaard Christensen driver 650 hektar, hvoraf størstedelen er omlagt til Conservation Agriculture. For høsten 2020 er DB2 nu gjort op, og især vinterraps og hestebønner boner ud med stærke tal.

Af Søren Havgaard Christensen – fortalt til Stig Bundgaard

For de to ejendomme jeg driver - en jeg ejer og en jeg lejer - har det generelt været et godt og nemt planteavlsår indtil videre med kanon høstvejr, godt såvejr, og alle afgrøder står fint her i efteråret.

Jeg har endda også som ønsket fået planteproduktionen lidt mere integreret med husdyr. Her i efteråret har jeg sat et fårehold til at afgræsse en frøgræsmark, og på en anden frøgræsmark, jeg har høstet på, er de 20 hektar blevet indhegnet, og mine ammekøer er lukket ind på marken.

Så jeg har ikke rigtig noget at klage over.

Angus-kvæg afgræsser frømarken.

UDBYTTER PÅ EJET EJENDOM

Jeg har opgjort høstudbytter og dækningsbidrag for den ejendom på 300 hektar, som jeg ejer, og hvor jeg har fået indkørt Conservation Agriculture (CA). Her er afgrøderne solgt i høst.

Når det gælder CA, er det vigtigt at huske på, at nok er udbyttet afgørende for det endelige resultat, men læg også mærke også til de lavere variable omkostninger sammenlignet med såkaldt konventionel planteavl, som alt andet lige forbedrer DB2.

Eksempelvis er der i CA ingen jordbearbejdning udover såning. Jeg kan også nævne, at jeg i vinterrapsen kun har tilført gylle og handelsgødning og kun sprøjtet mod ukrudt. Vinterhveden er kun svampesprøjtet én gang, og hestebønnerne er kun nedvisnet før fremspiring, ellers ingen behandlinger.

På ejendommen med CA har 2020 været et godt høstår, se tabel 1.

Jeg er især glad for udbyttet i raps med 46 hkg pr. hektar. Marken så ringe ud i efteråret med 10 til 15 planer pr. kvadratameter, og et så godt udbytte havde jeg ikke turdet håbe på. Det hjalp godt, at rapsen fik tilført rigeligt gødning med 220 kg N pr. hektar tidligt forår i form af to gange gylle og en gang handelsgødning.

Ringeste afgrøde var havre med 55 hkg pr. hektar. Den kom dårligt fra start og var lidt bagefter hele tiden.

Ved siden af havremarken har jeg dyrket en hektar af henholdsvis oliehør og lupin i renbestand for at se, hvordan de to arter gør sig som forfrugt til hvede sammenlignet med havre, hestebønner og raps. Der er nu sået hvede, men jeg kan endnu ikke se en visuel forskel.

For vårbyggen udsåede jeg i foråret fem forskellige sorter for at se, om en eller flere af dem var særlig gode til hurtigt at komme fra land og dække for ukrudtet. Jeg synes dog ikke, at nogle af dem groede specielt hurtigt til, og de buskede sig heller ikke hurtigere end normalt.

Der er høstet korn af de fire vårbygsorter til oprensning til brug for udsæd i foråret 2021. Sorterne blandes til sortsblanding.

Tabel 1. Udbytter og DB til høst 2020, ejet ejendom med CA

  • Vinterhvede på 65 hektar: 88 hkg - DB2 = 6.500 kr.
  • Vårbyg på 27 hektar: 68 hkg - DB2 = 4.900 kr.
  • Vinterraps på 23 hektar: 46 hkg - DB2 = 9.100 kr.
  • Alm. rajgræs: skønnet fint udbytte, endnu ikke oprenset
  • Vinterbyg på 26 hektar: 70 hkg - DB 2 = 5.200 kr. 
  • Havre på 23 hektar: 55 hkg - DB2 = 3.100 kr.
  • Hestebønner på 40 hektar: 57 hkg - DB 2 = 8.400 kr.

Jordstruktur under efterafgrøder.

SÅNING AF VINTERSÆD PÅ EJET EJENDOM

På min ejede ejendom har jeg sået alle vinterafgrøder direkte og helt uden jordbearbejdning i form af 1. års vinterhvede, efter vinterraps og hestebønner.

Afgrøderne er sået med en direkte såmaskine, en 6 meter Weaving GD 6000T. Det er en simpel disc-maskine, der med de skråtstillede skær løfter jorden lidt som en konvolut, man trækker op i, lægger såsæden i jorden, hvorefter et bredt gummitrykhjul lukker sårillen til igen.

Jeg plejer at lægge 20 procent oven i de anbefalede udsædsmængder, dels fordi fremspiringen er 5-10 lavere ved direkte såning end i et perfekt såbed, og dels fordi jeg synes afgrøderne busker sig mindre i efteråret, og det prøver jeg at kompensere for.

Jeg bruger egen udsæd, og det er ikke post jeg ønsker at spare 50-100 kr. på.

Jeg foretrækker også at nå det ønskede plantetal i marken fremfor at forsøge at kompensere for en tynd mark med ekstra tildeling af gylle i foråret.

Hvede sået direkte efter vinterraps.

Der, hvor der skal være efterafgrøder i efteråret, er frøene spredt ud i vinterhvede før høst mellem 20. til 25. juli. Jeg har sået mange forskellige arter af efterafgrøder, blandt andet to slags kløver, vikke, honningurt, boghvede, olieræddike og sandhavre. Der er blandet 3 kg sneglegift i pr. ha.

Frøene er spredt med en Amazone luftgødningsspreder. Med god nedbør omkring såtidspunktet er fremspiringen blevet fin. Efterafgrøderne står nu i fuld blomst, og de får lov til at stå til foråret, bortset fra tre hektar med lidt rigeligt græsukrudt, som bliver sprøjtet ned her i efteråret.

Efterafgrøderne står i blomst og skal blive stående til foråret.

Alle vintermarkerne er sprøjtet mod ukrudt med tilpassede doser. I gennemsnit svarer det nok til, hvad andre avlere kører med. Jeg vil gerne skære i dosis, men det er svært, for jeg vil også gerne have en ren mark. Jeg vil også hellere sprøjte med den nødvendige dosis i efteråret, og i stedet holde igen til foråret. Det er nemmere end omvendt.

Vinterrapsen er tildelt både gylle og placeret handelsgødning, vinterbyggen er samsået med gødning, mens hveden må klare sig uden gødning i efteråret.

I 25 hektar vinterraps er der sået companion crops i form af vikke og to forskellig slags kløver.

Dels skal de tre ekstra afgrøder gerne levere noget N til rapsen, og dels er de sået fordi raps, modsat kløver og vikke, ikke har et samspil med mychorizza svampen. På den måder holder kløver og vikke liv i "netværket", mens rapsen gror på marken.

Snegle har været hårde ved rapsplanterne, og der står kun 10-20 planter pr. kvadratmeter, og ind imellem med bare pletter. De rapsplanter, som står tilbage er dog kæmpestore, så afgrøden skal nok blive fin.

Rapsen er ukrudtssprøjtet før fremspiring med en blanding af Roundup og Command, og her i oktober er marken vækstreguleret. Normalt ville jeg bruge Belkar i efteråret for at rydde op i ukrudtet, men det dropper jeg for at bevare kløver og vikke.

Om nødvendigt vælger jeg en Galera-sprøjtning, og måske kun i yderomgangen, mod kamille tidligt forår på marken, som erfaringsmæssigt har gode færdselsforhold.

Vinterraps med vikke og kløver.

HØST PÅ LEJET EJENDOM

På den lejede ejendom med kartoffelsædskifte på de 200 hektar af de i alt 300 hektar har høsten været middel til under middel. Her bliver høsten lagt på planlager, og der er ingen brovægt, så udbytterne i tabel 2 er skønnede.

Jeg har lejet jorden på en femårig kontrakt med start sidste år, og jeg har dyrket kartofler i både 2019 og 2020 efter bortforpagters ønske.

Hveden kunne godt have ydet måske 5-10 hkg pr. hektar mere, hvis jeg havde fået vandet tidligere i maj, for der kom lidt mindre regn og jorden er knap så god til at holde på vandet som på den ejede ejendom. Nogle steder var der tørkepletter, og hveden gik kun til under knæene.

Tabel 2. Skønnede udbytter pr. hektar 2020, lejet ejendom på de 200 hektar med kartoffelsædskifte

  • Vårbyg: 50 til 55 hkg
  • Vinterhvede: 70 hkg
  • Vinterraps: 35 hkg
  • Kartofler: 550-650 hkg

SÅNING PÅ LEJET EJENDOM

På den lejede ejendom med kartoffelsædskifte kan jeg ikke så afgrøderne direkte i så stort et omfang, og det er nødvendigt til en vis grad at udføre jordbearbejdning.

Fx kan jeg ikke så hvede direkte efter kartofler. Jeg tør heller ikke så vinterraps direkte efter vinterhvede, fordi jeg ifølge kontrakten ikke må fjerne halm på ejendommen. Efter vinterraps kan jeg godt så direkte, og det samme for såning af vårbyg efter hvede med efterafgrøder, hvis jordstrukturen er god.

På de 100 hektar uden kartofler er jeg ved at have styr på at få indført CA med direkte såning og 100 procent afgrødedække. I år har der stået vårbyg, alm. rajgræs, hvede, hestebønner og raps i markplanen.

Jeg har i år forsøgt mig med at så vinterraps direkte efter alm. rajgræs, som blev høstet i 2019 og efterfølgende er blevet liggende for at tage imod gylle og levere to slæt til et biogasanlæg.

Efter såning af rapsen 5.-6. august, dagen efter nedbør, blev frøstubben visnet ned, men desværre var der for ringe fremspiring, nok fordi frøene var placeret øverligt og jordfugten hurtigt forsvandt i det efterfølgende meget flotte høstvejr. De få rapsplanter, der spirede frem, blev spist af snegle.

Det endte med, at jeg valgte at omså, og rapsen blev grubbesået 22. august. Det ser ud til at være lykkedes fint.

Faktaboks

Søren Havgaard Christensen

  • 650 hektar ved Jerslev i Nordjylland, 575 hektar er med salgsafgrøder. Blogger til Mark Plus
  • 185 hektar er ejet, resten lejet. JB 2 og 4
  • Første ejendom købt i 2013, anden ejendom i 2015
  • Ingen ansatte, løs medhjælp svarende til ca. 0,5 medarbejdere fra primært familie
  • Afgrøder til høst 2020: 85 ha vinterraps, 40 ha alm. rajgræs, 30 ha havre til gryn, 25 ha vinterbyg, 60 ha hestebønner, 150 ha vinterhvede, 140 ha vårbyg, 45 ha kartofler, 75 hektar til afgræsning og produktion af grovfoder til ammekøer
  • På bedriften praktiseres Conservation Agriculture, omlægning påbegyndt i 2015
  • Vigtigste maskine: 6 meter Weeving GD 6000T såmaskine til direkte såning
  • 10 ammekøer plus opdræt, Angus og Simmentaler

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.