Landmand med conservation agriculture: Mine ammekøer bekæmper snegle før hestebønner

Blog fra planteavlsbedriften: Søren Havgaard Christensen har forpagtet yderligere 130 hektar, så det dyrkede areal nu er på 780 hektar. Han har også øget kvægholdet til nu 60 dyr, som skal afgræsse frøgræsstub - og det skal gerne give nogle sidegevinster til den efterfølgende afgrøde.

Af Søren Havgaard Christensen – fortalt til Stig Bundgaard

Her i efteråret har jeg forpagtet yderligere 130 hektar for de næste fem år, så mit dyrkede areal nu er oppe på 780 hektar. 

De 130 hektar er forpagtet hos en svinebonde, og der medfølger en kornsilo. Arealet kommer til at køre sit eget separate sædskifte med hovedsageligt korn og raps, så der er nogle afgrøder at køre gyllen ud på, og jeg kan fylde siloen med korn hvert år. Muligvis kommer også hestebønner til at indgå.

Det nytilforpagtede areal skal også omlægges til conservation agriculture. Den seneste forpagter har drevet jorden uden plov, så det er ikke et kæmpespring.

For at gøre jorden dyrkningsklar, som jeg vil havde den, er det nødvendigt med et par ændringer.

Jeg har fået nydrænet de værste våde områder, og det er skønt. Nu mangler jeg bare at få drænet de sidste fire hektar, der har behov for det. Det er et punkt, som er særligt vigtigt ved indførelse af conservation agriculture

Jeg har desuden fået taget jordprøver på hele arealet. De viser et stort behov for kalk, så jeg må ud med kalk, når vejret er til det før såning, og gerne oven på en frostskorpe.

Dræning, kalkning og også klipning af læbælter, er en god start på en forpagtning. Så er jorden klar.

På de 130 hektar blev der sået vinterhvede på de 70 hektar i efteråret. Her til foråret sår jeg vårbyg på de sidste 50 hektar, der lige nu står bar med stub og snittet halm. Det er helt fint, for så er der ikke lavet kørespor, og nu kan jeg bare nedvisne stub og så vårbyg. 

Jeg har først overtaget arealet efter høst, og derfor er der ikke sået efterafgrøder før vårbyggen, som jeg normalt ville.

Foto fra første uge i februar. Efterafgrøder, som ikke er nedvisnet - kun det frosten har gjort. Marken er klar til at så i til foråret.

Mere hvede, mindre vårbyg

På mine øvrige marker er der kun små ændringer i forhold til markplanen for høst 2020. 

Jeg har øget hvedearealet fra 150 hektar i høst 2020 til 260 hektar i høst 2021. Vårbygarealet er sat ned fra 140 hektar til 130 hektar, mens arealet med hestebønner er øget fra 60 hektar til nu 80 hektar.

Ændringerne er sket ud fra, hvad der passer med markerne og er ikke et udtryk for ændringer i prisrelationer mellem afgrøderne.

Sædskiftet kører, som det er planlagt, og jeg betragter nu mine oprindelige 650 hektar for fuldt omlagt til conservation agriculture, bortset fra de 200 hektar med et kartoffelsædskifte.

Jorden ændrer sig dog løbende, og der er altid noget, som kan blive bedre, så man kan bestemt ikke sige, at jeg nu er "færdig", og at driften nu vil køre uændret.

Kvæget tramper snegleæg i stykker

Jeg fortsætter med at øge integrationen af husdyr og markbrug, som er et af mine mål.

I efteråret købte jeg flere ammekøer, og jeg har nu 60 dyr i alt mod 20 dyr tidligere. Det antal passer til den eksisterende stald, og jeg tror ikke, jeg skal have flere.

Udvidelsen i antallet af ammekøer skyldes, at jeg tidligere lavede et vellykket forsøg med at lade får afgræsse frøgræsstub i efteråret. 

Jeg havde ammekøer plus opdræt til at afgræsse 20 hektar frøgræsstub her i efteråret. Fremover er det planen, at dyrene i efteråret skal afgræsse 40-60 hektar nyudlagt rajgræs og 40-60 hektar flerårig rajgræs.  
Jeg synes, det er smartere at få rajgræsmarkerne afgræsset frem for at slå dem. Så skal jeg bare finde græs til dyrene fra udbinding til høst. 

Det skal gerne give nogle sidegevinster at få kvæget til at gå i rajgræsmarkerne.

Jeg har en ide om, at de hestebønner, der kommer efter køerne, bliver rigtig gode. Mine erfaringer med fårene er nemlig, at der var færre snegle, hvor dyrene har gået, mens der var ret mange snegle, hvor ingen dyr har gået. Det skyldes, at dyrene tramper snegleæg og også levende snegle i stykker.

Desuden forventer jeg, at dyrene speeder processen op med at få omsat den store mængde frøgræshalm, der er blevet snittet. Der er store mængder P og K bundet i frøgræshalm, ca. tre gange så meget P og dobbelt så meget K som i fx byghalm, og det er bare målt i procent tørstof. Dertil kommer, at frøgræs giver 1-2 ton pr. hektar mere halm, læs mere her.

P og K er meget vigtige næringsstoffer for hestebønner, så des flere vi kan få gjort tilgængelige for planterne des bedre.

Jeg har også læst et sted, at enzymer i en komave kun bliver lavet dér, og at de kan kun gives tilbage til jorden gennem en ko.

En engelsk ekspert har udtalt, at dyr i marken presser jorden lidt sammen, og det får regnormene til at arbejde lidt hårdere, så du får måske 10 procent mere ud af ormene, end hvis der ikke havde gået dyr. Jeg har ikke dokumentation for, at den sammenhæng holder vand, men jeg synes, det giver god mening. 

 

Foto fra første uge i februar. Hvede efter raps med de karakteristiske stubbe, der stadig står op. Et godt levested for fx agerhøns og harekillinger, fordi de er bedre beskyttet mod rovfugle, der ikke kan "slå ned" i stubbene.

Stilhed før storm i marken

Her først i februar er afgrøderne kommet godt igennem vinteren, og lige nu står de under et passende lag sne på cirka fem centimeter. Det er fint, for så de bliver beskyttet mod frosten.

Senere kan planterne blive udsatte i tilfælde af barfrost og vind, men lad os nu se. Siden jeg begyndte med at drive landbrug i 2013 har jeg set udvintring her i området, men ikke i stor stil.

Aktuelt i marken har jeg ikke travlt. Kartoflerne tog tiden i efteråret, for det var en stor mængde, og vi leverede indtil første uge i januar for at få alle med. Først herefter synes jeg, det har været muligt at trække vejret i forhold til arbejdspres.

Jeg forventer ikke, at jeg skal ud med tidlig gødning til vinterafgrøderne. Jeg har i flere år udbragt husdyrgødning, og afgrøderne voksede fint i efteråret. Jeg vil gerne se noget vækst, før jeg gødsker, og det giver sig selv, når den tid kommer.

Det er heller ikke sådan, at mine gylletanke er overfyldte, hverken den der hører til det nytilforpagtede jord eller den, jeg har på den af mine ejendomme, hvor grisestaldene er lejet ud. Der er altså ikke superpres på for at køre gylle ud, og i første omgang bliver det nok også primært kunstgødning.

I vårbyg er det planen, at foretage en Roundup-sprøjtning lige efter såning. Sidste år skete sprøjtningen så tidligt, at der stadig var ukrudt og græsser, som var dækket af jord, og især græsserne fik ikke nok sprøjtemiddel på sig. De stod så og konkurrerede nede i bunden af afgrøden. I år kommer jeg derfor nok til at trække sprøjtningen til lidt længere efter såning og så tæt på fremspiring som muligt.

På det areal, jeg har lige har tillforpagtet, og hvor der skal sås rajgræsudlæg i vårbyggen, vil jeg sprøjte med Roundup inden såning for at få has på problemukrudt i form af væsehale. 

På arealet med nyudlæg af rajgræs bliver det i øvigt nok en todelt strategi. Før såning sprøjter jeg med to tredjedele af den planlagte mængde Roundup, og efter såning med DFF plus den sidste tredjedel Roundup, så eventuelt overlevende grønt bliver bekæmpet.

En engelsk landmand, jeg hørte på et foredrag, fortalte, at hans bedste hvede var efter hør og ikke efter raps eller bønner. Sidste år dyrkede jeg derfor hørfrø på en hektar, og partiet ligger nu til oprensning hos Buurholt for om muligt at blive oprenset til såsæd. Jeg er netop færdig med at lave egen udsæd af byg, og i næste uge gælder det hestebønner.

Dette er sidste blog i denne omgang fra Søren Havgaard Christensen. Mark Plus siger tak for en lang række interessante beretninger fra den nordjyske bedrift. 

Faktaboks

Søren Havgaard Christensen

  • 780 hektar ved Jerslev i Nordjylland, 705 hektar er med salgsafgrøder. Blogger til Mark Plus
  • 185 hektar er ejet, resten lejet. JB 2 og 4
  • Første ejendom købt i 2013, anden ejendom i 2015
  • Ingen ansatte, løs medhjælp svarende til ca. 0,5 medarbejdere fra primært familie
  • Afgrøder til høst 2020: 85 ha vinterraps, 40 ha alm. rajgræs, 30 ha havre til gryn, 25 ha vinterbyg, 60 ha hestebønner, 150 ha vinterhvede, 140 ha vårbyg, 45 ha kartofler, 75 hektar til afgræsning og produktion af grovfoder til ammekøer
  • På bedriften praktiseres Conservation Agriculture, omlægning påbegyndt i 2015
  • Vigtigste maskine: 6 meter Weaving GD 6000T såmaskine til direkte såning
  • 10 ammekøer plus opdræt, Angus og Simmentaler

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.