Landmand med conservation agriculture: Næste år sprøjter jeg en måned tidligere mod ukrudt
Blog fra bedriften: Det har været trist at se på markerne i det kolde, tørre forår, synes Søren Havgaard Christensen, men afgrøderne er ved at hente det forsømte.

Af Søren Havgaard Christensen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Det er lidt op og ned med afgrøderne lige nu. Noget står godt og noget er ikke helt godt endnu. Det kolde, tørre forår er ikke et hit, og slet ikke med den her slags landbrug, hvor man sår direkte uden jordbearbejdning. Når man ikke bearbejder jorden, får solen ikke samme lejlighed til at varme den op. Halvdelen af vårbyggen står ret godt, mens den anden halvdel er tyndere, men det er ved at rette sig og bliver bedre og bedre for hver dag, der går, men havren er ikke rigtig god. Den står tyndt og kommer for dårligt. Væksten er ikke så kraftig. Nu må vi se, om det retter sig med den vejrudsigt vi har med sol og 18-20 grader de næste 10 dage.

Havren er stadig tynd, men den er ved at komme sig godt.

For tidligt ude

Når foråret er så koldt, har det ikke været en fordel at så tidligt. Det er to måneder siden, vi såede hestebønner, og de står og har kun to blade, nogle er kun lige spiret frem.

Hestebønnerne er fortsat små, men varmen tager ved dem. De er sået direkte i rajgræs, fri for ukrudt og ikke behandlet siden nedvisning af rajgræs.

De seneste dages varme har gjort en synlig forskel, og de begynder at fart, og de har stadig vand nok, fordi de ikke har brugt noget videre endnu.

Nå, men det kan vi jo ikke gøre noget ved. Jeg trøster mig med, at sidste forår var lidt det samme. Vandet kom bare lidt tidligere. Sidste år tænkte jeg også, at det var træls det hele, men pludselig tog det hurtigt ved. Man skal have noget mere tålmodighed med conservation agriculture.

Fin hvede

Jeg synes, de fleste hvedemarker står ganske pænt, selv om de er bagefter i udvikling. Men jeg kan se forskel på den hvede, der blev sået direkte, og den der blev sået efter kartofler 25. oktober. De har ikke så meget rodnet og vil være de første til at tage skade, hvis der ikke snart kommer regn.

I efteråret og foråret spekulerede vi på om nogle af rapsmarkerne skulle sås om, men pludselig er de blevet fyldige. De har blomstret rigtig længe og gør det stadig. For at kompensere for, at de ikke var så kraftige, fik de en ekstra gang kvælstof, og det har virket. Vi er så oppe på 220 N i alt, og det er lidt mere, end vi plejer at give.

 

Vil sprøjte før såning

Vi kom for hurtigt ud med round up efter, at vi havde sået vårsæden. Hvis jeg havde ventet, havde den virket bedre. Det var en forkert beslutning, jeg traf, fordi jeg havde tid lige på det tidspunkt.

Når man har sået, har man jo rodet lidt i jorden og den dækker nogle ukrudtsplanter lidt. Hvis de ikke har nået at rette sig, før man sprøjter, kommer de igen. Så enten skal man endnu tættere på fremspiring af afgrøden, for at få den bedste effekt, eller også skal man sprøjte en måned før, hvor såningen ikke har dækket ukrudtet. Næste år vil jeg gradbøje det med, at jorden skal være grøn altid lidt og sprøjte nogle marker en måned før såning. Så kan man også se effekten og om der skulle være en sprøjtemist, der ikke er sprøjtet, og man kan nå at rette det.

Det skal selvfølgelig vurderes fra mark til mark, for er der kun lidt ukrudt, vil jeg vente.

Septoriasprøjtning udskudt

Ellers står den sene bladsprøjtning i hveden for døren. Da det ikke har regnet ret meget, tror jeg, at jeg trækker den så længe som muligt. Vi har ikke haft septoriavejr.

Jeg går meget i markerne og holder øje, men septoria er mere noget, man skal forudsige på baggrund af nedbør og vejrforhold. Derfor tjekker jeg overskrifter i varslings- og registreringsnettet.

Jeg har sået fem forskellige vårbygsorter i mit eget lille forsøg. Alle andre officielle forsøg er lavet med pløjning og de dyrkningssystemer, vi kender. Vi ved ikke om de arter sig på samme måde i reduceret jordbearbejdning, så nu laver jeg egne forsøg for at finde de sorter, der er bedst her ved direkte såning.

Lige nu er to af sorterne lidt foran.

Det kan være svært at se forskel på sorterne, men man aner at sorten til højre er mere kraftig, og den er pt. favoritsort.

Faktaboks

Søren Havgaard Christensen

  • 650 hektar ved Jerslev i Nordjylland, 575 hektar er med salgsafgrøder. Blogger til Mark Plus
  • 185 hektar er ejet, resten lejet. JB 2 og 4
  • Første ejendom købt i 2013, anden ejendom i 2015
  • Ingen ansatte, løs medhjælp svarende til ca. 0,5 medarbejdere fra primært familie
  • Afgrøder til høst 2020: 85 ha vinterraps, 40 ha alm. rajgræs, 30 ha havre til gryn, 25 ha vinterbyg, 60 ha hestebønner, 150 ha vinterhvede, 140 ha vårbyg, 45 ha kartofler, 75 hektar til afgræsning og produktion af grovfoder til ammekøer
  • På bedriften praktiseres Conservation Agriculture, omlægning påbegyndt i 2015
  • Vigtigste maskine: 6 meter Weeving GD 6000T såmaskine til direkte såning
  • 10 ammekøer plus opdræt, Angus og Simmentaler

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.