Landmand: Rapsen lignede en million - men vokser nu baglæns

"I år har vi grubbesået rapsen meget tidligt, 2. august. Det er første gang, vi sår før 20. august, og jeg tror, at den meget tidlige såning og varme sensommer og efterår, er hovedårsag til, at vi har så meget kålbrok i år«, siger Thomas Bennedsgaard fra Tødsø på Mors.

Han anslår, at mindst 50 pct. af planterne i den 68 ha store rapsmark har kålbrok. Svulsterne sidder primært på hovedroden.

»Rapsen stod fantastisk i august og september - den lignede en million. Vi opdagede kålbrokken ved et tilfælde, da vi gravede planter op.

Selv nogle af de største planter havde store svulster på rødderne. Vi blev meget overrasket over, at det var så udbredt, men har troet på, at rapsen ville klare sig, da den var så stor og flot«, siger han.

Pletterne spredte sig

I starten af oktober begyndte de første større pletter dog at vise sig - rapsen ’voksede baglæns’. Siden har pletterne spredt sig i marken.

»Efteråret har været tørt, så marken har ikke haft våde pletter, hvilket siges at fremme kålbrok. Alligevel er det især de lave pletter i marken, der ser skidt ud. Lige nu udgør de kun 20 pct. af marken, og der skal meget mere til, før jeg overvejer at så om. Vi skal under et udbytte på to ton pr. ha«, siger Thomas Bennedsgaard.

Han har allerede postet mange penge i marken, der er sprøjtet to gange mod spildkorn og jordlopper, en gang mod ukrudt, har fået gylle, bor, mangan, sneglekorn og er vækstreguleret. Han planlægger også at sprøjte med Kerb før nytår.

»Har vi først Kerb-sprøjtet, er mange afgrøder udelukket at så i foråret, hvis det ender galt«.

Spildraps og agersennep

Thomas Bennedsgaard har før haft lidt kålbrok i raps, men ikke noget, der har givet problemer.

»Vi har altid avlet mere end fem ton pr. ha i raps på vores JB 6-7 jord. I år dog lige knap fem ton«.

Der er kun dyrket raps i marken hvert femte år, så sædskiftet er ikke meget presset. Derimod mistænker han spildraps og korsblomstret ukrudt for at opformere smitten. Der er en del agersennep/kål i sædskiftet - det ses tydeligt i rapsen, hvor de ikke kan bekæmpes.

»Vi dyrker olieræddike og honningurt som efterafgrøde, og her bekæmpes spildraps og agersennep ikke. De kan stå og opformere smitten hele efteråret«, siger han.

Marken er GPS-kalket før såning. De områder. der ikke har fået kalk, ser ud til at have mere kålbrok.

»Jeg vil ikke stoppe med at GPS-kalke, men mindstemængden skal være 2-3 ton nedharvet før raps«.