Mads Juul i den efterårssåede vårbyg. Den har ikke busket sig nok, fordi den ikke fik gødning tidligt nok i foråret, da det var umuligt at køre på lerjorden.Foto: Foto: Merete Hattesen.- Jeg har sået vårhvede midt i november gennem en del år. Det giver mange fordele, især når man er økolog. Og udbyttet er det samme som i vinterhvede, 6,5 ton per hektar i snit, fortæller Mads Juul fra Jørlgaard, der ligger ned til Haderslev fjord.
Ud over vårhvede har han for første gang også sået 10 hektar vårbyg af sorten Leandra i efteråret,
- De mest åbenlyse fordele er, at man har meget mindre ukrudt - og en tidlig høst som giver mulighed for kraftige og veludviklede efterafgrøder efter høst, og som spreder arbejdet.
- I vårhvede er det også en fordel, at den ikke er i et følsomt stadie, når bygfluens larve huserer. Den kan nemlig koste store udbyttetab i vårsået vårhvede nogle år, fortæller Mads Juul.
De er en måned foran
De efterårssåede afgrøder er virkelig tidligt på den i forhold til de vårsåede, siger han.
- De er omtrent en hel måned foran. Vårhvede ligner vinterhvede, og vårbyg ligner vinterbyg i udviklingstrin lige nu - og jeg regner med, at det holder til høst. Især den efterårssåede vårbyg er langt fremme, akset er allerede skredet igennem her 22. maj, fortæller Mads Juul.
I forhold til ukrudt er efterårssået vårsæd en vigtig brik på den økologiske bedrift.
- En efterårssået vårhvede sået i november er stort set helt ren. Der kommer bare ikke noget ukrudt. Og når ukrudtet så begynder at spire frem i foråret, er afgrøden så langt fremme, at den let kan udkonkurrere det. Hvorimod en vårsået vårafgrøde eller en vinterhvede har markant mere ukrudt, fortæller Mads Juul.
Ulemper i efterårssåning
Der er dog også ulemper ved at så vårafgrøder i efteråret.
- Først og fremmest risikerer man, at de udvintrer, hvis der kommer en hård vinter, siger han.
En anden ulempe er, at den efterårssåede vårbyg skal have gødning meget tidligt i foråret, i marts, for at buske sig optimalt og sætte nok aks.
Og det er en udfordring hos Mads Juul at færdes så tidligt på lerjorden. Så det fik den ikke i år.
Læs meget mere om Mads Juuls bedrift og hans erfaringer med at så vårsæd i efteråret i næste nummer af magasinet MARK, der udkommer tirsdag 6. juni.
Faktaboks
- Mads Juul driver en økologisk planteavlsbedrift på 160 hektar ved Haderslev fjord.
- Han eksperimenterer med at så vårafgrøder i efteråret - i år vårbyg og vårhvede.
- Har har fokus på at få kvælstof nok i sædskiftet efter begrænsninger i konventionel gylle.
Relaterede artikler
Kommentarer