Landmand: Sensor giver større udbytte og hindrer overgødskning

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, marts 2019.

»Det er især de steder i marken, hvor der er risiko for overlap af gødning, at Yara Sensor gør den helt store gavn«, siger Niels Ladegaard Jensen, Thomasminde, Pjedsted ved Fredericia.

Han bruger Yara Sensor i alle kornafgrøder og rødsvingel ved den sidste N-tildeling. Herudover er han begyndt at anvende sensoren i den seneste svampesprøjtning i hvedemarkerne.

»Jeg har ikke noget tal på det, men jeg er sikker på, at udbyttet er blevet højere og mere jævnt over markerne. Desuden hindres overgødskning i forager og ved kiler. Og da jeg har mange mindre marker, har det stor betydning«, siger Niels Ladegaard Jensen.

Han tillægger det også stor betydning, at traktorpiloten nu ikke længere behøver at kende markernes topografi - og hvor der er pletter med lidt dårligere jord, og hvor meget der skal skrues op og ned på bakketoppe.

Sådan gødsker vi

Et typisk forårsscenarie på en hvedemark med hensyn til gødskning ser sådan ud, fortæller han:

»I marts udbringer vi 35 kg N pr. ha i fast kunstgødning. Måske lidt mindre i år, da hveden står kraftig og meget grøn efter et perfekt efterår.

I april, når jorden kan bære gyllevognen, udbringer vi ca. 100 kg N pr. ha fra gylle fra bedriftens 16.000 slagtesvin. Vi tager N-analyser af hver tankfuld og regner med 75 pct. effekt. Dog lidt mindre fra gylle i fjerntankene, fordi transport af gylle øger ammoniakfordampningen og nedsætter dermed N-indholdet.

Cirka 1. maj slutgøder vi typisk med 30-50 kg N i fast kunstgødning. Her bruer vi Yara-sensoren til at graduere gødningen over markerne«.

Niels Ladegaard Jensen på traktoren, der har Yara Sensor på toppen af førerhuset. Fotos: Henning Laen Sørensen.

Sparer gødning

Niels Ladegaard Jensen købte Yara sensoren i 2011.

»Jeg havde udearbejde på det tidspunkt, og fik nok ikke så meget ud af sensoren, som jeg kunne have fået. Men de seneste par år har jeg fået sat mig godt ind i brugen af sensoren, og nu synes jeg, at jeg får meget ud af den«, siger han.

Han mener at kunne spare ca. fem pct. i gødningsforbruget, primært på grund af at gødningssprederen lukker på forager og i kiler og dermed undgår overlap. Der er mange mindre marker, hvor der er mange kiler og hjørner.

Den største besparelse opnås ved en absolut kalibrering ved at køre en omgang i marken.

Sensoren måler så afgrødens evne til at reflektere lys (afhænger af klorofylindholdet i bladene). Og kan ud fra de data beregne, hvor meget N, der skal anvendes netop der, hvor sensoren kører - og giver besked til gødningssprederen, som regulerer mængden af gødning derefter.

»Den tildeler gødningen efter Robin Hood princippet: Tager fra de rige og giver til de fattige. Altså mindre gødning til de mest grønne områder og mere til de lysere områder«, siger Niels Ladegaard Jensen.

Ialt tildeles ca. 200 kg N pr. ha til hvedemarkerne, hvor jorden er ret ensartet med en JB på 6-7.

Udbytterne ligger nu mere ens hen over markerne. Det viser udbyttemåleren på mejetærskeren.

»Den nuværende N-kvote kan vi udnytte til højere udbytter og højere proteinindhold. Markens potentiale er til det, og sorterne viser sig også at kunne udnytte det ekstra N, vi nu må tildele. Desuden betyder sensoren, at vi nu har mere fokus på gødningstildelingen, så den bliver mere optimal, og den er et godt værktøj til at øge udbytterne«, siger han.

Vækstregulering

Niels Ladegaard Jensen har en marksprøjte, Amazone UX 5200 med 28 meter bom og sektionsafluk.

Han har endnu ikke brugt Yara sensoren til at graduere vækstreguleringsmidler med, men han overvejer det til sæson 2019.

»For mig er vækstregulering en forsikringssprøjtning, da lejesæd koster kassen i form af ringere udbytte af en dårligere kvalitet. Og vækstreguleringen skal jo ske næsten samtidig med gylleudbringning, og på det tidspunkt kender vi ikke vækstsæsonens vilkår. M

en det er klart, at kan vi undgå gødskningsoverlap, så er risikoen for lejesæd mindre. Så det kan godt være, at jeg vil prøve det lidt i år«, siger Niels Ladegaard Jensen.

Han købte Thomasminde af sin far i 1989. Dengang var den på 35 ha. Nu er den på 250 ha, og han har 150 ha i forpagtning og en pasningsaftale på 50 ha.

Omvendt Robin Hood i svampesprøjtning

Niels Ladegaard Jensen bruger Yara Sensor til den sene svampesprøjtning i vinterhvede, enten lige før skridning eller efter fuld gennnemskridning.

»Her bruger jeg den omvendte Robin Hood: Tager fra de fattige og giver til de rige. Altså der, hvor afgrøden er mest tæt og mest grøn, tildeles den mere end i de tyndere pletter«. 

Sensoren sender besked til Amazone-sprøjten om gradueringen.

Hvor der der f.eks. normalt anvendes 0,6 liter Viverda pr. ha, så kan tildelingen varieres fra 0,4 til 0,8 liter.

Det sker i form af mindre væskemængde, der i snit er på 180 liter vand pr. ha - men varieres fra 140 til 220 liter pr. ha.

»Det er tydeligt, at der er effekt af gradueringen. Smittetrykket er størst i den tætte del af afgrøden«, siger Niels Ladegaard Jensen.