

Billede 1 af 2
Niels Hansen har nu givet brødhveden den sidste gødning i form af en proteingødskning for at hæve proteinindholdet, fortæller han.
- Min planteavlskonsulent har målt hvedens N-status på bladene med en N-sensor. Den viser, hvor meget kvælstof vi skal give for at opnå et optimalt proteinindhold. Det har jeg gjort i en del år, og i år har det virkelig lønnet sig. For der var mere kvælstof end forventet i bladene. Trods tørken - for der er måske stadig noget N i jorden, planterne endnu ikke har fat i, siger han.
I den ene hvedemark kunne han spare 35 kilo N pr. hektar - i den anden 20 kilo N - og i den sidste 0 kilo N.
- Bladmålingerne har sparet mig en del gødning i forhold til de planlagte 70 kilo N pr. hektar. De to førstnævnte marker er efter ært - hvor der ellers allerede er taget højde for ærternes forfrugtsvirkning i gødningsplanen. Den sidste mark er efter raps, siger han.
Stadig tørt og tørkepletter
Halvdelen af Niels Hansens marker har kun fået fem millimeter regn i de sidste 14 dage, og der er tørkepletter i hveden.
- Regnen er gået uden om min ejendom. Jeg har dog også marker, der har fået 25 millimeter. Det ses tydeligt på vårsæden, som har rettet sig, siger han.
På grund af tørken har han kørt en blanding af mikronæringsstoffer på hestebønner, ærter og en udsat bygmark.
- Når det er tørt, får afgrøden ikke fat i jordens næringsstoffer, og så kan bladgødning være en løsning. Jeg kan i analyser se, at sukkerindholdet nu er højere i det bladgødskede, siger han.
Hveden ikke svampesprøjtet
Endnu er vinterhveden ikke sprøjtet mod svampe. Dels fordi foråret har været koldt og tørt, dels fordi der ikke rigtig er noget at se på bladene.
- Der er markant mindre svampetryk i mine marker, efter jeg er gået over til CA. Der er mange gavnlige svampe i naturen, som modarbejder de skadelige svampe - og dem prøver jeg at fremme ved at holde igen med svampemidler og bruge flydende gødning uden klor-forbindelser og salte.
Udfordring her & nu
Ukrudt: - Jeg mangler at sprøjte den sent såede vårbyg mod ukrudt. Det bliver med Mustang forte nogle steder og Express eller Accurate andre steder.
Efterafgrøder: - Jeg er i gang med at planlægge, hvilke efterafgrøder jeg skal have, da det snart er sidste chance for bestilling i FRDK-shoppen. Jeg overvejer at skifte olieræddike ud med strukturator, som er mere robust over for snegle.
Ærter: - Jeg kæmper for at holde duer og dådyr ude af ærterne. Det er svært.
Faktaboks
- Niels Hansen driver 330 ha ved Dalby, Haslev, med hvede, raps, vårbyg, havre, ært, hestebønne og græsfrø.
- Jorden er dyrket pløjefrit fra 2008. Fra 2018 100 procent Conservation Agriculture.
- Såmaskine: Horizon DSX 60-16 m. skrå skæreskive.
- Nyvalgt i FRDK-bestyrelsen.
Relaterede artikler
Kommentarer