Landmand tabte kapløb med regnen: "Det stod ned i stænger"

Hos I/S-Ekkodal i Sæddinge startede høsten tidligere end normalt, men også her har regnen drillet og de venter derfor fortsat på at kunne blive færdige med årets høst. 

Et tæppe af sorte skyer, omringede fredag 5. august, den 24 år gamle Claas mejetærsker i Sæddinge ved Rødby og satte endnu engang en stopper for høsten.

"Vi manglede kun to hektar af vårbyggen, men som billedet viser, så var vi ikke i tvivl om at der var regn på vej. Vi havde håbet vi lige kunne nå at blive færdige, men pludselig væltede det ned, ja det stod bogstavelig talt ned i stænger og dagen efter kunne vi se på vandmåleren at der var faldet omkring 23 millimeter", siger Torben Rasmussen som er medejer af bedriften. 

Bedriften I/S-Ekkodal ejer Torben Rasmussen sammen med Karsten Hansen som også er hans nabo. Her driver de sammen svineproduktion med 400 søer og dyrker derudover 160 hektar med vårbyg, vinterhvede, sukkerroer, konservesærter og rødsvingel. 

Det startede ellers så godt. Dage med meget sol havde gjort kornet godt tørt. 

"Vi startede lørdag 24. juli, hvilket er lidt tidligere end normalt og det kørte det bare derudaf. Så kom regnen og vi har derfor må tage det lidt i etaper", siger Torben Rasmussen til Landbrugsavisen.dk.

Goldfodsyge i hveden og ringe udbytte i ærterne

Trods regnen er det dog lykkedes at få det meste af kornet i hus. 

"Vi mangler i øjeblikket at høste de sidste to hektar vårbyg ud af i alt 27 hektar og omkring 18 hektar hvede ud af 79 hektar", siger han og fortæller at udbyttet i vårbyggen ligger på syv ton pr. hektar.

Desværre har sygdom givet et forringet udbytte i hveden. 

"Der var desværre goldfodsyge i 15 hektar af hveden, så det gav for lidt. De resterende hektar har givet et middel udbytte. Vi har tidligere ligget højere, men vi har bestemt også haft dårligere år, så hvis vi ser bort fra de 15 hektar er det tilfredsstillende", siger han. 

Værst stod det dog til med de 10 hektar konservesærter, som ifølge Torben Rasmussen har givet en skuffende høst.  

"Det regnede nærmest det meste af maj måned, så ærterne blev sået sent og herefter blev det meget tørt i en periode, hvilket heller ikke var godt. Udbyttet ligger i år på fire ton pr. hektar, hvor vi sidste år havde et udbytte på syv ton pr. hektar. Jeg kunne godt se de var tynde. Det er et dårligt år for konservesærter”, siger han. 

I øjeblikket venter de stadig på godt vejr i Sæddinge, så de kan blive færdige med høsten. 

"Selvom vi startede tidligere end vi plejer, så trækker det jo alligevel ud på grund af vejret. Men hvis det holder tørt, håber jeg vi kan tage resten sidst på ugen", siger Torben Rasmussen. 
 

Med det indsendte foto deltager Torben Rasmussen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord Skyd høsten 2021

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.