Landmand trives med alsidig markplan fra spelt til spinat

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet MARK, december 2020 

Finn Harild, planteavler ved Svaneke på Bornholm, vælger ikke nødvendigvis de lette løsninger, og så er han ikke bange for at prøve kræfter med nye afgrøder.

Det gælder ikke mindst dyrkning af kornarter, som normalt er henvist til andre dele af verden.

To ting skal være på plads for at få succes med de lidt alternative afgrøder: Afsætning og lagring.

Det kræver et tillidsfuld forhold til aftagerne af specialafgrøder - og så skal man have økonomisk robusthed til at bære, hvis afgrøderne ikke kan afsættes i et enkelt år.

Eksotisk hvede

Det bornholmske klima adskiller sig fra klimaet i resten af landet. Milde efterår, kølige og ofte tørre forår samt mange solskinstimer. Det giver mulighed for at dyrke alternative afgrøder.

Den mulighed har Finn Harild til fulde grebet. Ud over frøgræs, hvidkløver, spinat og havefrø, dyrker han kornarter, som man sjældent støder på under danske himmelstrøg.

Gennem de seneste 20 år har han dyrket durumhvede. For fire år siden fandt manitobahvede vej til markplanen, og for to år siden tog han hul på dyrkning af tritordeum.

Udbytterne i de specielle kornarter er ikke specielt imponerende. Men hvis afregningsprisen er tilstrækkelig god, er det ikke en forhindring for at opnå en god bundlinje i afgrøderne.

Finn Harild købte Danmarks østligst beliggende gård, Fennegaard, i fri handel.

Durum til pasta

»Jeg begyndte at dyrke durumhvede for 20 år siden. De første år blev det hele afsat til Bornholms Valsemølle, men siden 2008 har vi solgt en del af avlen gemmen Pastariget«, siger Finn Harild.

Han tilføjer, at han sidste år både såede durumhvede sent i efteråret og i foråret. Det gik fint med udbytter på ca. 40 hkg pr. hektar.

»Det mest oplagte er at så durumhveden i foråret, da afgrøden ikke er så vinterfast. Omvendt kan efterårssået durum høstes tidligere. Det er en stor fordel i forhold til at opnå gode faldtal«, siger Finn Harild.

Han sår 200-230 kg udsæd pr. hektar, da afgrøden ikke busker sig så meget.

Finn Harild leverer noget af sin durumhvede til sin kone, Susanne Bloch, der sammen med tre ansatte driver Pastariget. Foto: Lars Kelstrup

Manitobahvede fra Canada

Manitobahvede stammer fra den canadiske provins Manitoba. Hveden sås i foråret og er kendt for at have højt proteinindhold og en god bagekvalitet til brød.

»Den busker sig ikke så meget, og den bliver ikke så høj som almindelig hvede. Derfor er den god til etablering af frøgræsudlæg«, siger Finn Harild.

Han sår 160-180 kg udsæd, og så skal han være vaks med marksprøjten, da den er meget modtagelig over for meldug.

»Jeg har høstet ca. 50 hkg pr. hektar, men jeg mener sagtens, at der kan høstes 60-70 hkg pr. hektar under gode forhold og uden udlæg i afgrøden«, siger Finn Harild.

Manitobahveden afsættes til Bornholms Valsemølle

En helt ny kornsort

De seneste to år har Finn Harild også dyrket tritordeum, som er en krydsning mellem durumhvede og en vild bygsort.

Tritordeum sås i efteråret, og Finn Harild har kørt med en udsædsmængde på 160-180 kg pr. hektar.

»Afgrøden har en speciel vækst med mange sideskud. Jeg har høstet 20 hkg pr. hektar i økologisk tritordeum og 25 hkg pr. hektar i den konventionelle. Det er for lidt. Samtidig har jeg ikke kunnet skaffe udsæd rettidigt i dette efterår«, siger Finn Harild.

Han dyrker derfor ikke tritordeum til kommende høst, og mener prisen skal markant op, før det for alvor bliver interessant at dyrke afgrøden.

Beslutningen om ikke at dyrke tritordium til kommende høst har, for første gang i 10 år, givet plads til 20 hektar foderhvede. Foderhveden sælges direkte til en svineproducent.

Tritordeum kommer fra Spanien og er en spinkel afgrøde med en række gode ernæringsmæssige egenskaber. Foto: Kryta.

Afsætning altafgørende

Finn Harilds markplan er i høj grad bestemt af, om han kan lave kontrakter med nogle samarbejdspartnere, som kan afsætte specialafgrøder.

Gennem en årrække har han haft et godt samarbejde med Bornholms Valsemølle, som med jævne mellemrum kontakter ham for at høre, om han vil afprøve nye spændende kornarter.

»Vi laver en mundtlig aftale med mølleren, hvor vi aftaler prisen. Derefter er det blot at håbe, at varen kan afsættes«, siger Finn Harild.

Lige nu har han 400 ton manitobahvede liggende på lager.Det svarer til to års avl. Det er lidt paradoksalt, da der for tre år siden ikke kunne skaffes nok manitobahvede.

Det samme var tilfældet, da Finn Harild for år tilbage dyrkede ølandshvede. Det er der dog rigtig god efterspørgsel efter nu.Derfor overvejer Finn Harild, at så ølandshvede på alle de 70 hektar, som han har sat af til specielle kornarter til foråret.

Personligt - planteavl har altid været min store passion 

Finn Harild er født på Pæregaard ved Nexø. Det var et blandet brug, der ikke drives som landbrug længere.

Finn Harild har altid ønsket sig det, han laver nu. Planteavl har altid været hans store interesse, og han har aldrig drømt om noget bedre end at være landmand.

Han har en båd og sejler gerne, ligesomhan også har gået på jagt. Men det er i høst, eller når han pløjer, og skyerne driver over den bornholmske himmel, at han har det bedst.

Efter landmandsuddannelsen købte han Fennegaard, og i 2017 købte han en økologisk ejendom på 156 hektar, som han forpagter ud til sin søn, Kristen, fra sit første ægteskab.

Finn Harild står ved, at han er lidt af en plantenørd. Han glæder sig over det helt jordnære, når afgrøderne spirer frem. Og han synes, at det er spændende at dyrke specialafgrøder og nye kornsorter.

Gennem årene har han således dyrket forskellige arter af havefrø. Det gælder bl.a. purløg, persille, radiser, bladbeder, spinat, lupin, krysantemum og iberis.

Derudover har han prøvet kræfter med alternative kornsorter samt forskellige arter græs- og kløverfrø.

Alt sammen fordi han synes, at det er spændende og fagligt udfordrende.

3 veje til en bedre bundlinje 

1. Samarbejde betaler sig 

Ud over at samarbejde med de virksomheder, som aftager specialafgrøderne, så har Finn Harild også et maskinfællesskab med to naboer. Tilsammen driver de i alt 800 hektar.

Maskinfællesskabet er et Interessentselskab, hvor de tre landmænd betaler en fast pris pr. hektar.

»Det startede i 2005, hvor jeg sammen med en nabo købte en stor mejetærsker i stedet for, at vi kørte med en lille hver for sig. Siden er der kommet flere hektar til, lige som samarbejdet er udvidet til, at vi er tre landmænd. Derfor kører vi nu med to mejetærskere. Vi har maskiner, så vi både kan pløje og praktisere reduceret jordbearbejdning «, siger Finn Harild.

2. Flere ben at stå på

Markbruget er langt fra eneste aktiv for Finn Harild. Han lejer tre lejligheder ud. Fra dette efterår har han tilmed lavet en aftale om udlejning af lokaler til S.D. Kjærsgaard.

Maskinhandleren er forhandler af Case IH i Nord- og Østjylland, på dele af Sjælland og altså nu også på Bornholm. Firmaet er tilmed importør af Case Construction og Dieci teleskoplæssere i hele landet.

Et andet aktiv er den grusgrav, som Finn Harild har etableret. Efter at have fået tilladelse til at grave grus og bryde sten, har han investeret i renseanlæg og en gummiged. Dermed kan bornholmske vognmænd hente grus, sten- og granit-skærver i grusgraven nær Svaneke.

3. Pastariget er blevet en succes 

Pastariget og tilhørende gårdbutik blev etableret som et selvstændigt interessentselskab tilbage i 2009.

Det er Finn Harilds kone, Susanne Bloch, som sammen med tre ansatte står for Pastariget. Pastaen bliver lavet af mel fra Finn Harilds durumhvede. I de første år gik salget lidt trægt. Nu sælges pastaen både i egen gårdbutik og i specialbutikker.

»Alle spiser pasta, men det er ganske få, der ønsker at betale lidt ekstra for lokalt produceret durumpasta. I år har vi dog haft helt forrygende travlt«, siger Susanne Bloch.

Ud over pasta sælges også pesto og mel fra gårdbutikken.

En del af produktionen sælges i egen gårdbutik.