Landmand: Udbyttet i kartoflerne er helt i top
Det tegner til et rekordudbytte i kartoflerne med over 10 ton stivelse pr. hektar.

"Vi har taget i alt 30 hektar kartofler op. Udbytterne har været rigtig gode. Kartoflerne på nogle af markerne tager stadig på«, siger Jacob Sig Hansen.

Sidste år høstede han i gennemsnit 10,4 ton stivelse pr. hektar i kartoflerne. Det håber han, at han kan slå i år.

På en mark med syv hektar Kuras var udbyttet dog hæmmet af rodfiltsvamp og knoldbægersvamp. Sidstnævnte er noget, som Jacob Sig Hansen vil have mere fokus på i fremtiden, bl.a. gennem sædskifte og valg af sprøjtemidler.

De 35 hektar pulverkartofler har hidtil ikke været skindfaste. Det bliver de formentlig først i den kommende uge. Dermed bliver de taget op og vogntørret, inden de lægges på lager til marts eller april, hvor de skal leveres til fabrikken.

Vårraps skuffede

Udbyttet i de 17 hektar med hybrid-vårraps til fremavl skuffede.

»Vi har endnu ikke gjort udbyttet præcist op, men jeg er bange for, at vi lander på ca. et ton pr. hektar. Det er for lidt, da vi helst skal op på 1,5-2 ton pr. hektar«, siger Jacob Sig Hansen.

Han har ingen forklaring på det svigtende udbytte, men kan stadig holde økonomi i afgrøden, hvis frøene bliver godkendt til fremavl.

Faktaboks

Jacob Sig Hansen

  • Driver S.N.Agro ved Fasterholt. 880 hektar i et ApS med forældre. 6 ansatte.
  • JB1 med 280 hektar kartofler, rajgræs, vårbyg, vinterbyg, vinterhvede og vårraps til fremavl.
  • 500 søer, 6.000 slagtesvin.
  • Udfordring: Vander med 30 vandingsmaskiner.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.