Foto: Bæredygtigt LandbrugMælkeproducent Jørgen Mølhus Jørgensen har med Bæredygtigt Landbrugs hjælp sejret over NaturErhvervstyrelsen.
Siden 2011 er landmanden blevet trukket i støtte for arealer, der er udpeget som lysåbne, hvilket NaturErhvervstyrelsen siden 2011 har sidestillet med, at arealerne ikke er i god landbrugsmæssig stand. Men praksis ser nu ud til at være ændret. Landmanden har nu fået tilsagn om, at han får udbetalt den fulde støtte for 2014 den 20. marts.
Jørgen Mølhus Jørgensen har været ude og vedligeholde dræn på sine marker i det tidlige forår, for han vil sikre sig, at de også kan benyttes til landbrugsdrift de næste mange år. For det er ikke en selvfølge, at det, som landmanden fra Vrå i Nordjylland kalder landbrugsjord har samme betegnelse hos NaturErhvervsstyrelsen i København.
Det fandt Jørgen Mølhus Jørgensen for alvor ud af, da han for et år siden fik en bøde på 18.000 kroner, fordi han havde anmodet om den sædvanlige landbrugsstøtte til nogle mindre græsarealer på den 75 hektar store kvægejendom med 130 malkekøer. Støtten blev afvist for tre hektar jord, da NaturErhvervsstyrelsen havde bestemt, at man fra 2011 ikke længere kunne modtage støtte for ’lysåbne arealer’.
Det var noget af en bet, fortæller Jørgen Mølhus Jørgensen, der efter otte måneders kamp mod NaturErhvervsstyrelsen, nu har fået ret i, at det er i strid med reglerne, når landmænd trækkes i landbrugsstøtte, fordi noget af landbrugsjorden er omkranset af træer.
Afgørelsen er truffet den 6. marts 2015, men alligevel må landmanden vente yderligere 14 dage før pengene bliver overfør til den slunkne kassekredit-konto, der siden december måned har haft et hul på små 300.000 kroner, da
NaturErhvervsstyrelsens praksis er, at man tilbageholder landmændenes fulde støttebeløb indtil alle forhold i forbindelse med støtteåret er faldet på plads.
Rettet 20-03-2015
I et svar fra NaturErhvervstyrelsen gør de opmærksomme på følgende forbehold i artiklen:
Det fremgår af artiklen, at en landmand er nægtet støtte for 2014 for et konkret areal. Det er selvsagt ikke korrekt. Landmanden har jo netop fået støtte for 2014 for det konkrete areal.
I forhold til tidspunktet for udbetaling af støtte, så har vi jo for 2014 udbetalt 97 % af støtten inden nytår, som var vores mål for 2014. Så er der jo nogle landmænd, der får deres støtte senere – landmanden i den konkrete sag er så én af dem.
Det fremgår også af artiklen, at vores praksis ser ud til at være ændret. Det er den ikke. Det fremgår af Vejledning om Enkeltbetaling 2014 i afsnittet om Lysåbne arealer i skov på side 55-56, at ”Regulære landbrugsarealer, der altid har fungeret som landbrugsarealer, kan, efter et konkret skøn, muligvis være støtteberettigede på trods af, at de er beliggende i en skov. Det er en betingelse, at hovedformålet er landbrugsdrift, og at anvendelsen fortsat er landbrugsmæssig.”
Når det fremgår, at der skal foretages et konkret skøn, så indebærer praksis, at en landmand skal dokumentere, at betingelserne for støtte er opfyldt. Når en landmand får støtte for et konkret areal af den type, så skyldes det selvfølgelig, at landmanden eller landmandens konsulent har dokumenteret, at der foregår en landbrugsaktivitet på arealet. I denne konkrete sag har der også været korrespondance med landmandens konsulent med henblik på at få dokumentation for landbrugsaktiviteten på arealet.
Det fremgår også af artiklen, at det er i strid med reglerne, når landmænd trækkes i landbrugsstøtte, fordi noget af landbrugsjorden er omkranset af træer. Det er ikke korrekt. Landbrugsarealer omkransede af træer kan være støtteberettigede, hvis det kan dokumenteres, at hovedformålet med de pågældende arealer er landbrugsdrift, og at anvendelsen er landbrugsmæssig.
I øvrigt vil jeg hejse flaget for, at når det fremgår, at lysåbne arealer er sidestillet med, at et areal ikke er i god landbrugsmæssig stand, så er det decideret forkert. Praksis vedr. lysåbne arealer har ikke noget at gøre med reglerne vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).
Kommentarer