Landskonsulent takker af: Her er vores to største succeser i frøavlen

Ugen På Spidsen: Dansk frøavl har markeret sig som en stjerne på det internationale marked. Det skyldes mange års målrettet arbejde. Selvom der er udfordringer for danske frøavlere, så er der grund til optimisme og en tro på, at den stærke position kan bevares i årene fremover, mener denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Der er især to store succeser, som har haft særlig betydning for dansk frøavl de seneste 10 år. 

•    For det første, at N-kvoterne til markfrø er blevet øget. Det har været en game changer, da det har gjort det muligt at øge udbytterne – i rajgræs har det sammen med en effektiv vækstregulering øget udbytterne med 10-15 %. 

•    For det andet, at et godt samarbejde mellem frøbranchen og relevante myndigheder har gjort det muligt at bruge off label godkendelser samt minor uses af effektive planteværnsmidler i frøavlen.

Det var et par af de budskaber, som Barthold Feidenhans’l fremhævede, da han 30. juni holdt et foredrag ved sin afskedsreception, som blev holdt 30. juni hos VKST i Sorø. 

Han så tilbage på sine 13 år som landskonsulent for mark-og havefrø. En periode, hvor dansk frøavl har udviklet sig på imponerende vis.

En kæmpe succes

Det var vist nok John F. Kennedy, der sagde, at ”en sejr har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst.” 

Når det gælder dansk frøavl, så har succesen også mange fædre. 

Danmark har verdens dygtigste frøavlere. Danske frøfirmaer har gennem en årrække vist, at de evner at afsætte store mængder frø til attraktive priser på verdensmarkedet. Endelig har frøbranchen gennem forsøg, innovation og et godt samarbejde med myndighederne, banet vej for at danske frøavlere har kunnet udfolde deres kompetencer. 

Ingen af de tre fædre til den danske succes kan undværes – og alle fædre er spændt hårdt for i bestræbelserne for at den danske succes for mark- og havefrø kan fortsætte i de kommende år. 

Der er særligt én udfordring, som presser sig på: Dansk frøavl skal forberede sig på en fremtid, hvor der er langt færre planteværnsmidler til rådighed.

En kæmpe udfordring

I de kommende år bliver der færre effektive midler til rådighed i landbruget. Det medfører, at det ikke bliver muligt at søge minor uses i samme omfang som tidligere i frøafgrøderne. 

Det er en kæmpe udfordring. 

Gennem de seneste tre-fire år er arbejdet meget med mekanisk rensning og båndsprøjtning af ukrudt i frøafgrøderne. Der bliver gjort fremskridt, men da det er biologiske systemer, tager det tid, at gøre frøavlen mindre afhængig af kemisk bekæmpelse. 

Det gælder også i forhold til bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr, hvor der arbejdes med flere forskellige løsninger. Blandt andet bliver der arbejdet på løsninger, som kan bidrage til, at det i fremtiden er nyttedyr, der står for bekæmpelsen af nogle af skadedyrene i frøafgrøderne. 

Med sine 13 år som landskonsulent for frø er der meget Barthold Feidenhans’l kan glæde sig over, når han om få dage går på pension.

Han afløses af Kristian Juranich, som allerede er tiltrådt som landskonsulent for mark-og havefrø.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.