Langvarige forsøg: Kløver i rajgræsefterafgrøder øger udbyttet i vårbyg

Kløver i rajgræsefterafgrøder øger udbytte og kvalitet af vårbyg, mens nedmuldning af halm kun har begrænset effekt, viser danske langvarige forsøg anlagt i 1981.

En undersået rajgræsefterafgrøde med kløver bidrager positivt til kvælstofforsyningen i vårbyg, mens en undersået rajgræsefterafgrøde reducerer kerneudbyttet.

Nedmuldning af halm har derimod kun begrænset effekt på både udbytte og kvalitet i vårbyg.

Det viser resultater fra et langvarigt forsøg i Askov anlagt i 1981, skriver DCA, Center for Fødevarer og Jordbrug

Forsøg anlagt i 1981

I forsøget er effekten af halmnedmuldning undersøgt (se faktaboks), og det blev også undersøgt, om efterafgrøder af rajgræs og af rajgræs blandet med hvidkløver påvirkede udbytte og kvalitet af vårbyg.

Efterafgrøder dyrkes for at kunne opsamle mineralsk kvælstof gennem efterår og vinter og dermed mindske kvælstofudvaskningen. Det kvælstof, der opsamles i efterafgrøden, bliver mineraliseret på et senere tidspunkt til gavn for den efterfølgende afgrøde.

Efterafgrøder er det mest benyttede virkemiddel til reduktion af kvælstoftab i Danmark, og fra i år af er det blevet muligt at benytte efterafgrøder med kvælstoffikserende arter som lovgivningsbestemte efterafgrøder. 

”I forsøget, der blev anlagt i 1981 med ensidig vårbyg, blev der årligt tilført 0, 4, 8 eller 12 t halm pr. ha. Og halmbehandlingerne blev kombineret med dyrkning af efterafgrøder, enten undersået rajgræs, rajgræs iblandet kløver eller ingen efterafgrøde,” fortæller postdoc Johannes Lund Jensen fra Institut for Agroøkologi.  

Vårbyggen blev hvert år tilført 100 kg N pr. ha i handelsgødning. 

Halmmængder uden effekt

I løbet af de fire årtier steg kerneudbyttet i vårbyg fra 32 til 50 hkg pr. ha, mens kvælstofindholdet i kernen faldt fra 1,94 til 1,22 % N.  
 
”Det er udtryk for en fortyndingseffekt, for det samlede kvælstofoptag i kernen har været konstant igennem hele forsøgsperioden.

Vi ser samme tendens i landbruget generelt. Den primære årsag til dette er formentlig sortsudvikling, men ændrede klimaforhold og udvikling i dyrkningspraksis kan også have spillet en rolle,” forklarer Johannes Lund Jensen.  
 
Undersøgelsen viste også, at udbytte og kvalitet generelt var upåvirket af, hvor meget halm, der blev nedmuldet.  

”Det betyder, at man kan bruge halmen til bioenergi uden udbyttetab. Dog skal man være opmærksom på, at fjernelse af halm påvirker jordens kulstoflager og funktioner, hvilket bør inddrages i overvejelserne, inden halmen fjernes,” forklarer han.  

Kløver i rajgræsefterafgrøden har en positiv effekt på vårbyg 

”En undersået efterafgrøde bestående af rajgræs og kløver øgede kerneudbytte og kvælstofindhold med 9 procent sammenlignet med behandlingen uden efterafgrøde.

Der blev fjernet 12 kg N pr. ha ekstra i kernen og i alt 29 kg N pr. ha i den overjordiske biomasse. Vi fandt altså, at en undersået rajgræseftergrøde med kløver bidrog positivt til kvælstofforsyningen i dette system med ensidig vårbyg gødsket ved et relativt lavt niveau,” fortæller Johannes Lund Jensen.  

”Derimod reducerede undersået rajgræs kerneudbyttet med 5 procent, men øgede dog kvælstofindholdet med 2 procent.

Kvælstofoptaget i kernen blev reduceret med 2 kg N pr. ha, men der blev i alt fjernet 6 kg N pr. ha mere i den overjordiske biomasse sammenlignet med behandlingen uden efterafgrøde. Det er altså en helt anden effekt, end den vi ser ved at iblande kløver i rajgræsefterafgrøden,” fortæller han.  

God ide med bælgplanter i efterafgrøden ved moderat N-tilførsel

”Det viser, at det kan være en god idé at have bælgplanter i sin efterafgrøde, hvis man er i et dyrkningssystem, hvor der er restriktioner på kvælstoftilførsel, idet bælgplanten kan bidrage med kvælstoffiksering.

Men man skal selvfølgelig også have for øje, at kvælstofudvaskningen ikke stiger i sådan et system med kvælstofrig efterafgrøde,” forklarer Johannes Lund Jensen.   

Selve udvaskningen har forskerne ikke målt i dette forsøg, men Johannes Lund Jensen peger på tidligere forskning, der viser, at efterafgrøder med bælgplanter i et vist omfang er selvregulerende med hensyn til kvælstoffiksering og reduktion af kvælstofudvaskning. 

”Hvis det er tilfældet, så vil det være en fordel at have kløver i sin efterafgrødeblanding, især i systemer med begrænset kvælstoftilførsel som for eksempel økologisk planteavl,” siger Johannes Lund Jensen.  

Faktaboks

Halmnedmuldning og efterafgrøder

  • Dyrkning af efterafgrøder og nedmuldning af halm er vigtige virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning og opretholdelse af jordens kulstofindhold i kornsædskifter.
  • For halm gælder dog, at den også er en vigtig ressource for energisektoren til produktion af varme og elektricitet.
  • Fremadrettet forventes, at efterspørgslen på halm vil stige, idet brugen af fossile energikilder skal udfases. Men hvad betyder det for udbyttet, når halmen fjernes fra marken? Og hvordan påvirkes udbyttet, hvis man i stedet nedmulder halmen med det formål at øge kulstoflagringen i jorden?
  • Forskere fra Institut for Agroøkologi har opgjort data fra et langvarigt forsøg i Askov for at undersøge netop den problematik.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.