Lave priser presser USA-hvedehøst ned i 10-årigt lavpunkt

Udsigt til kraftigt fald i USA's hvedehøst.

Hvedeprisen i USA faldt igen i går, og med de nuværende lave hvedepriser er der udsigt til et dramatisk fald i USAs hvedehøst i 2017. 

LandbrugsAvisen fortalte i januar, at amerikanske planteavlere hoppede ud af hveden, og daværende prognose lød på et fald i hvedearealet på 10 procent for 2017-høsten, det laveste siden 1909. 

Nu har det amerikanske landbrugsministerium USDA netop offentliggjort et estimat for hvedeudbytterne i 2017, og høsten ventes at lande helt nede på 50 mio. ton mod 62,9 mio. ton i 2016.

Holder estimaterne stik, vil produktionsfaldet altså være ca 20 procent fra år til år, og det vil samtidig blive den laveste hvedeproduktion siden 2006.

USDA har dog samtidig vurderet, at til trods for at overgangslagrene vil forblive store, er der udsigt til moderate prisstigninger på de internationale hvedemarkeder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.