Laver egen sortsblanding - sparer 100 kr. pr. tønde
Blog fra planteavlsbedriften: Risikostyring. Det er den primære grund til at Niels Hauge Mikkelsen laver sin egen sortsblanding til såsæd til vinterhvede i år.

Høsten er endnu ikke hus. Det vi har høstet har generelt givet rigtig godt - og så har det været helt forrygende, at vi bare har kunnet køre på, og at vi har fået en god og tør vare hjem.

Jeg mangler stadig at høste spinat, vårraps til fremavl, rødbedefrø og hestebønner.

Uændret strategi

Der er dog ikke noget i denne vækstsæson der får mig til at lave om på min strategi.

Jeg vil fortsat gerne have specialafgrøder. Jeg er dog samtidig bevidst om, at jeg skal have minimum seks hektar af en afgrøde, for at jeg kan gøre det til en god forretning. Ellers går der for meget tid med rengøring af maskiner og lagre, ligesom det tager meget fokus, at dyrke mange forskellige afgrøder.

Lidt forenklet kan man sige, at et flot dækningsbidrag på 6.000 kroner pr. hektar mere end der kan opnås i korn eller andre alternativer, let kan blive ædt op, hvis maskinerne skal holde stille i længere tid, fordi de skal indstilles og gøres grundigt ren, inden man kører ind i specialafgrøderne.

Jeg vil dog ikke ligge skjul på, at jeg gerne vil have mere frøgræs. Både fordi jord og klima egner sig godt til frøgræs, og vi derfor kan avle gode udbytter - og fordi frøgræsset høstes tidligt.

Laver egen såsæd

I år har jeg besluttet, at jeg vil producere min egen udsæd - og at det bliver en sortsblanding af Informer, Kvium og Graham.

Informer er valgt, fordi den både giver et godt udbytte af kerner og halm - jeg sælger halmen.

Graham er valgt, fordi den giver et stabilt udbytte på varierende jordtyper.

Kvium er valgt fordi den giver et højt kerneudbytte. Kvium er blød i strået, men kan holdes oppe af de to andre sorter.

Udover stabilisere udbyttet, er jeg sikker på, at jeg får en sundere afgrøde, som kan klare sig med mindre planteværn. Gl. Burholt renser og sorterer udsæden. Dermed får jeg en ensartet kvalitet af gode sunde kerner.

Jeg ser derfor dyrkning af en sortsblanding som en form for risikostyring, da jeg ved at dyrke en sortsblanding får en sundere afgrøde, som ikke skal sprøjtes så ofte - og så opnår jeg større sikkerhed for at avle et tilfredsstillende udbytte på sin varierede jord, når de sorter i blandingen kan kompensere for hinandens svagheder.

Jeg betaler naturligvis forædlerafgift, men regner med, at jeg ved at lave min egen udsæd sparer ca. 100 kroner pr. hkg såsæd.

 

 

 

 

 

Faktaboks

Niels Hauge Mikkelsen

• 34 år, uddannet maskinmester, blogger til Mark Plus

• Ejer af Kohavegaard ved Ejby på Fyn

• 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk drevet, 140 hektar ejet

• Primært JB 6-7, men meget varierende jordtyper

• En mand ansat

• Konventionel markplan høst 2020: vinterhvede 200 ha (60 ha fremavl), vårbyg 65 ha (malt og foder), strandsvingel 20 ha, rødbedefrø 6 ha, vinterraps 30 ha, hestebønner 35 ha, forventer udlæg rødsvingel 30 ha, spinat 13 ha og hybridvårraps i fremavl 10 ha, brak og mvj-ordning 

• Økologisk markplan høst 2020: byg-ærteblanding 10 ha, hestebønne 30 ha, vinterraps 14 ha, vårbyg 30 ha,  rødsvingel 10 ha udlæg i hestebønne, strandsvingel 22 ha udlæg i vårbyg, brak og mvj-ordning

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.