Hvert år går mange dyreunger til i forbindelse med forårets grønthøst. Det er i høj grad rålam og harekillinger, der kommer til skade eller slås ihjel ved kontakt med høstmaskinerne.
Ældre undersøgelser har afdækket, at omtrent 15 procent af årets harekillinger går til på denne måde samt, at det i afgrøderne lucerne og græs til foder er helt op 45 procent af harekillingerne, der går til. Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening har onsdag foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget. De vil starte et projekt, der skal mindske antallet af dyr, der går til i høsten.
De tre organisationer er enige om, at der er tale om et meget væsentligt etisk og for haren også biologisk problem.
"Vi er også enige om, at landmænd og maskinførere er magtesløse og uden skyld i problemet: Man kan sammenligne det med den ulykkelige situation, mange af os kender, hvor man i sin bil rammer et dyr," siger Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
De tre organisationer har også sendt et fælles brev til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
"Vi ønsker, at ministeren finder midler til at få opdateret vores viden om omfanget af dyr, der går tabt, og i hvilke typer afgrøder problemet er størst. Vi ønsker også, at der etableres en følgegruppe for projektet "Vildt Venlig Høst", så vi sammen kan finde løsninger, der virker i praksis," siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Universitet involveret
De tre organisationer har bedt DCE, Aarhus Universitet, om at lave et udkast til et projekt, som er fremsendt til ministeren. I projektet vil eksperter skaffe opdateret viden om, hvor mange dyr der går til i de forskellige typer afgrøder, så man efterfølgende kan prioritere udvikling af løsninger til de relevante afgrøder.
"Det er et rigtig ærgerligt etisk problem, som vi er nødt til at finde løsninger på. Men netop fordi landmænd og maskinførere i dag simpelthen ikke har mulighed for at forhindre, at dyr havner i maskinerne, kan man jo ikke bare lave vejledninger eller regler, der fjerner problemet. Og derfor er det så vigtigt, at der afsættes midler til at finde løsninger, som reelt dur ude i virkeligheden og ikke blot på skrivebordet," siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening.
Relaterede artikler
Kommentarer