Foto: J. Nygaard.Denne uge fik to landmænd rettens ord for, at de ikke kan dømmes for at have brudt randzoneloven, eftersom myndighederne havde sjusket.
Men hvad så med de landmænd, der har fulgt lovens bogstav efter bedste evne og undladt at dyrke i de først 10 meter, siden 8 meter, ud fra vandløb, åer og endda dét, de anser for at være dræn, men som myndigheder kalder dræn?
Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist hos Landbrug & Fødevarer, siger, at erstatning er en del af organisationens stævning mod staten. Men hun vil ikke love noget.
”I første omgang går vi efter at få underkendt loven, så vi kan komme af med randzonerne. Hvis vi kommer igennem med det, hvilket vi forventer, så er næste spørgsmål, om der er mulighed for at kræve erstatning. Det er klart, at det er noget, der er med i vores strategi,” siger chefjuristen.
”Vi har i vores stævning over for staten først og fremmest gjort gældende, at loven er ekspropriation, og hvis det står ved magt, ja så skal der betales fuld erstatning efter Grundloven,” forklarer hun.
Lige nu er retssagen stadig i gang med at blive forberedt, så de første retsmøder kan komme i gang. Det har forsinket retssagen, at Folketinget sidste år ændrede randzoneloven. Det betød, at Landbrug & Fødevarer skulle finde fem nye landmænd, der var hårdt ramt af den nye lov med det mindre randzoneareal.
For tiden er L&F sammen med Kammeradvokaten ved at finde ud af, hvilke syn- og skønsmænd, der skal vurdere de tab, de fem landmænd har lidt som følge af randzoneloven samt mulige faglige konsekvenser af randzonerne.
Hvornår de første retsmøder starter er endnu uvist. Det afhænger af Østre Landsret, der skal finde plads i kalenderen til retsmøderne. Kammeradvokaten har indgivet sit svarskrift den 14. april 2015.
Relaterede artikler
Kommentarer