L&F vil kæmpe for realistiske miljømål

Når klapsalverne for regeringens landbrugspakke ebber ud, ligger der fortsat et stort stykke arbejde for landbruget med udmøntningen. Det påpeger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

»Vi er selvfølgelig rigtig glade for den pakke, men den er også et resultat af politiske forhandlinger. Det er ikke alle udfordringer, der går væk i morgen, så derfor er vi 120 procent dedikerede, så vi får det optimale ud af pakken,« siger han.

For landbruget gælder det ifølge Lars Hvidtfeldt om at få den mia. kr., der er sat af til at reducere kvælstofudledningen, til at holde længst muligt.

»Det bedste er at bruge den til varige løsninger som stenrev, vådområder, plantning af ålegræs og muslingebanker, for det koster langt færre kr. pr. kg kvælstof at fjerne det på den måde, end hvis vi skal til at ændre produktionen på markerne,« siger han.

For eksempel virker en efterafgrøde kun et år, og med mange af den slags tiltag vil pengene forsvinde hurtigt. Med varige løsninger skal man kun gøre noget én gang.

Hvad er jeres mål?

»Vores overordnede mål er, at alle kan dyrke afgrøderne optimalt. Det kan vi kun, hvis vi får placeret virkemidlerne rigtigt uden for markerne, helst ude i fjorden. Det er i øvrigt også det billigste. Det er vigtigt at tænke langsigtet stabilitet, så erhvervet kan udvikle sig.«

Hvad så med landmændene i de mørkeblå områder på det blå kort?

»Ideelt set skal det blå kort, der viser, hvor man skal reducere udledningen mest, gå væk. Hvis man placerer virkemidlerne rigtigt, er der ingen mørkeblå pletter der, hvor der er marker. Så sikrer tiltag uden for markerne, at alle landmænd kan dyrke deres afgrøder optimalt. Det er det, vi arbejder for.«

Er det foreneligt med EU’s vandrammedirektiv?

»Ja, bestemt. Vandrammedirektivet siger noget om at få god økologisk tilstand. Det siger ikke noget om, at det skal ske ved at bruge mindre gødning. Det med at det hele handler om kvælstof er noget, man har fundet på i Danmark.«

Hvad er den største udfordring?

»Det er at få ændret de miljømål, der meldes ud i vandplanerne. De skal fastsættes på det rigtige, faglige grundlag, og det har vi hele tide kritiseret dem for ikke at være. Hvis målene ude i fjordene sættes på et forkert grundlag, har det betydning for alle landmænd hele vejen op ad vandløbene.«

Hvad er forkert?

»Det er det for eksempel der, hvor man siger, at man skal nå en vis miljøtilstand, som man måler på, hvor meget ålegræs der er, hvis det er et sted hvor bunden består af slam, hvor ålegræs ikke kan gro. Og hvis man samtidig siger, at det eneste virkemiddel er at reducere kvælstof. Så kan man reducere så meget kvælstof, det skal være, uden at det virker.«

Hvilken rolle spiller lokalforeningerne i L&F’s arbejde?

»De spiller en stor rolle i forbindelse med, at man finder ud af, hvilke vandløb der skal med i vandplanerne. På det punkt kender lokalforeningerne vandløbene bedre. De kan også være med til at vælge, hvilke løsninger der skal bruges uden for markerne. Det vil også være oplagt, at de peger på, hvor man skal lægge flere målinger af vandmiljøet. Det kan være afgørende for, at man udnytter virkemiddel-milliarden bedst muligt.

Hvad hvis en mia. kr. ikke er nok?

»Det kan vi ikke sige noget om i dag. Vi må se i 2021, hvad der mangler. Vi er rigtig glade for, at politikerne for første gang har sat så mange penge af til at løse problemerne for.«

FAKTA

Fokuspunkter for L&F

Det faglige grundlag skal bringes i orden

Varige løsninger skal vælges først – stabile rammer for erhvervet frem for usikkerhed

De mange penge, der er afsat til kompenserende tiltag og indfasning af den målrettede regulering, skal bruges bedst muligt: Løsninger uden for dyrkningsfladen, frivillighed frem for nye obligatoriske krav

Målet om, at alle kan dyrke deres afgrøder optimalt, gælder fortsat

Vandløb, der tages med i vandområdeplanerne, skal have stort økologisk potentiale og begrænsede eller ingen afvandingsmæssige konflikter

Erhvervet skal inddrages mest muligt – og vi skal selv bidrage i størst muligt omfang

Størst mulig forankring i det lokale – foreningernes rolle skal være stor