Lovende første halvår med præcisionsdyrkning på fire østdanske godser

Agrovi er godt et halvt år inde i rådgivningsforløb med præcisionsdyrkning på fire godser, primært med graduering af kvælstof og udsæd - og resultaterne er lovende.

Agrovi udbød ved årets begyndelse for første gang et rådgivningsforløb for bedrifter med mod på at komme i gang med præcisionsjordbrug. 

De første erfaringer er nu begyndt at rulle ind - og de er lovende, fortæller Andreas Skov Rasmussen, planteavlskonsulent hos Agrovi.

Første år har fire østdanske godser tilmeldt sig rådgivningsforløbet, og i foråret er der taget hul på i praksis at graduere primært udsæd og kvælstof.

- Vores erfaring er, at mange bedrifter ikke kommer i gang med at graduere udsæd og hjælpestoffer, fx på grund af mangel på tid, selv om de, især de større bedrifter, rent faktisk har teknikken til det. Her går vi så ind og tager dem i hånden og laver alt det praktiske med tildelingskort og efterprøver teknikken, på de områder landmændene har haft lyst til, så de får taget hul på at graduere i praksis, siger Andreas Skov Rasmussen. 

- Vi udbyder også forløbet, fordi vi tror, at det er vigtigt, at bedrifterne kommer i gang med graduering. Så kan resultaterne forhåbentlig vise både traktorførere og landmænd, at det svarer sig at arbejde med præcisionslandbrug og give dem blod på tanden til mere.

- Det første år med graduering skal landmændene tage ved lære af og så gøre det bedre til næste år, og meningen er, at de på sigt kan blive i stand til at fortsætte på egen hånd, forklarer Agrovi-konsulenten. 

Han tilføjer, at den nye ordning for præcisionsjordbrug, hvor kvælstofgraduering på 11 hektar kan erstatte 1 hektar pligtige efterafgrøder, har fået interessen for graduering til at vokse markant. 

På Marienbirg Gods er der i foråret graduere udsæd til vårbyg. Foto: Andreas Skov Rasmussen

Fire godser deltager

De fire deltagende bedrifter i Agrovi-forløbet er vist herunder. Ingen af bedrifterne har investeret i nyt grej eller software for at udføre den præcisionsdyrkning, som er nævnt, oplyser Andreas Skov Rasmussen.

•    Marienborg Gods. N er gradueret til vårbyg, vinterhvede og vinterraps. Udsæd gradueret til vårbyg og udlæg af rødsvingel og strandsvingel i vårbyg, der også er gradueret med udsæd.  

•    Høvdingsgård Gods. N gradueret til vinterhvede, vinterraps og vårbyg. Udsæd gradueret til vårbyg. Vækstregulering gradueret til rødsvingel.

•    Saltofte Gods. Udsæd gradueret til vårbyg. Sprøjte afprøvet til graduering af flydende N.

•    Lilliendal Gods. N gradueret til dele af raps- og vinterhvedearealet. Maskingrej uegnet til at graduere udsæd. Sprøjte testet til vækstregulering.

På ejendommene er der kun gradueret på marker, hvor det er vurderet, at der er et potentiale for en gevinst på grund af kuperet terræn eller varierende bonitet.

- For både udsæd og kvælstof er tildelingskortene lavet ud fra tidligere års biomassekort i CropManager, som vi har tilbage fra 2017/18-sæsonen, og så er der suppleret med landmandens egen viden om de forskellige marker, forklarer Andreas Skov Rasmussen.

For begge indsatsfaktorer er der som udgangspunkt tildelt maksimalt plus/minus 30 procent i forhold til ensartet tildeling, hvor der er gået op i mængde på bakketoppe og ned i mængde i lavninger.

I nogle enkelte områder kan mængderne være justeret endnu mere op eller ned, hvis fx landmanden har erfaring for at et markstykke ikke yder noget, uanset hvor meget N eller udsæd der tildeles, eller at udsæden på en stor lerplet skal justeres meget op.

Mindre spild er økonomisk gevinst

Andreas Skov Rasmussen forklarer, at den økonomisk gevinst ved graduering primært skal opnås ved at bedrifterne får ensartede marker, som er lette at høste, så landmanden ikke behøver at stille på mejetærskeren, og spildet dermed bliver mindre.

Som udgangspunkt vil landmanden skulle anvende samme totale mængde udsæd og gødning som ved ensartet tildeling hen over marken.

Andreas Skov Rasmussen fortæller, at forårets praksis med graduering, bedømt her i starten af høsten, ser ud til at have en markant effekt på markernes ensartethed.

- Her før høst kan vi fx på Marienborg Gods se, at vårbygafgrøder med gradueret udsæd ser meget ensartede ud uden tynde pletter og uden lejesæd i lavninger. I rug med gradueret N ligger kun 5 procent af afgrøden ned, og det er en væsentlig mindre andel end ved ensartet tildeling, og her kunne vi altså godt have trukket endnu mere N i lavningerne, siger han. 

Tilsvarende er der på marker med kridt i undergrunden, som normalt præsterer meget lavt udbytte, høstet fine udbytter, efter at N-mængden er hævet i foråret - men her kan dog også være tale om en årsvariation.

For de fire godser byder præcisions-arbejdet i efteråret på at graduere udsæd for vinterhvede og vinterraps samt at graduere N til vinterraps. Desuden er det planen at tage hul på at få teknik klar og afprøvet sprøjter til spotsprøjtning af ukrudt, som så kan udfoldes i foråret i større stil.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.