Lyder det omvendt? Kemifirma vil sænke kemiforbruget drastisk

Virksomhederne Bosch og Bayer (nu Basf pr. 2019) vil i et treårigt forskningssamarbejde udvikle en smart spraying-teknologi, der udnytter pesticiderne mere effektivt.

Der er to sider af effektiviteten, når det gælder sprøjtning af markerne. Kemikalier og udstyr.

For at få det bedste ud af det, indgår Bosch og Bayer CropScience nu et samarbejde, der skal sikre, at landmænd kan bruge sprøjtemidler mere effektivt. Ny teknologi skal sørge for, at sprøjtemidlerne kun ender dér, hvor der virkelig er brug for dem.

Det lyder måske skørt, at et kemiselskab vil sænke kemiforbruget - men argumentet er naturligvis, at produktet samlet bliver bedre.

Virksomhederne vil i et treårigt forskningssamarbejde udvikle en smart spraying-teknologi, der udnytter pesticiderne mere effektivt.

»Med smart spraying ryddes markerne bæredygtigt for ukrudt. Det sikrer udbyttet og skåner miljøet«, siger Markus Heyn fra ledelsen hos Bosch.

Forskningskonceptet vil blive præsenteret på dette års Agritechnica-messe i Hannover.

»Det er vores mål, at sprøjtemidler kun anvendes dér, hvor der virkelig er brug for dem,« siger Tobias Menne, leder af Digital Farming hos Bayer. Især i den tidlige vækst er ukrudt vanskeligt at identificere. Med kamerasensorer kan den nye smart spraying-teknologi differentiere mellem afgrøder og ukrudt og med en speciel applikationsteknik målrettet sprøjte ukrudtet med sprøjtemidler og dermed skåne miljøet.

»Med smart spraying tilfører vi mere intelligens til markerne, siger Johannes-Jörg Rüger, der er leder af enheden Commercial Vehicles and Off-Road hos Bosch.

Det, der adskiller systemet fra eksisterende/tidligere systemer på markedet, er, at de kun leverer “grøn identificering,” men ikke kan skelne mellem afgrøder og ukrudt.

Sådan virker det

Inden landmændene kører ud på deres marker, hjælper en digital ”markmanager” med at bedømme situationen på marken og anbefaler det bedste tidspunkt for ukrudtsbehandling.

I en arbejdsgang identificeres ukrudtet nøjagtigt, og sprøjtemidlet sprøjtes ud, når sprøjten kører over marken. Mange kameraer spredt over hele sprøjten tager en løbende serie billeder, identificerer de forskellige slags ukrudt og giver mulighed for at definere den optimale behandling.

Mens sprøjten stadig kører over marken, sprøjtes der sprøjtemiddel ud i den nødvendige mængde og blanding ved hjælp af passende applikationsparametre. Mens det relevante ukrudt sprøjtes målrettet, forbliver ukrudtsfri områder uberørt. Alt dette sker med lynets hast inden for millisekunder.

»Smart spraying er et kvantespring inden for ukrudtsbekæmpelse«, siger Björn Kiepe, der er leder af Agronomy i Bayer’s enhed Digital Farming.

»Vi kombinerer moderne teknologi til ukrudtsidentifikation med evnen til at anvende forskellige aktive stoffer, alt efter hvad situationen kræver. Denne proces er meget præcis med en rumlig opløsning på godt under en meter. Det vil gøre det endnu nemmere for landmændene at praktisere bæredygtig beskyttelse af afgrøderne.«

Systemet tager højde for forbehandlinger, vekselvirkning mellem forskellige aktive stoffer og den bedst mulige virkningsgrad for de sprøjtemidler, der anvendes, for at forhindre ukrudtet i at udvikle resistens.

I Bosch’s forskning ligger hovedvægten på højeffektiv sensorteknologi, intelligente analyseprocedurer og det selektive sprøjtesystem.

I partnerskabet med Bosch tilfører Bayer sin erfaring inden for geografiske informationssystemer (GIS) – inkl. udvikling af algoritmer som grundlag for agronomiske beslutninger, integreret plantebeskyttelse, formelteknologi og applikationsteknologi.

Tilføjelse november 2019: Basf har i 2019 overtaget Bosch, og tager dermed pladsen fra Bayer i udviklingen af Smart Spraying.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.