Majs og kartofler har det knastørt

Den seneste tids flotte sensommervejr har gjort det særdeles tørt i visse egne af landet. Kartofler og sent sået majs på lette jorder tørster efter vand. Vanding kan påvirke kvalitet og udbytte positivt.

Det lune og solrige sensommervejr er fantastisk i forhold til at sikre en god indlejring af stivelse i majs og kartofler. Det er med til at øge både udbytte og kvalitet, men det kræver, at afgrøden er velforsnyet med vand.

Det kniber flere steder.

Derfor er der flere steder behov for at vande majs og kartofler. Behovet er størst på JB 1 og JB 3 samt i sent såede majsmarker, som først bliver klar til høst hen i oktober.

Stort vandunderskud

Når majsen rammes af tørkestress reduceres kernefyldningen og planternes vækst går i stå. Det udsætter derfor også høsttidspunktet. 

I følge Seges varierer vandunderskuffet meget.

Mange steder på grovsandet jord er der aktuelt et kritisk vandunderskud, som vil stige betydeligt i de kommende dage, hvis der ikke falder nedbør.

Vandunderskuddet i de enkelte marker kan følges i www.cropmanager.dk.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.