Nogle sprøjteførere har haft kontrol fra Landbrugsstyrelsen, og desværre har de ikke kunne fremvise dokumentation på, at de inden for de sidste fire år har været på kursus/opfølgningskursus. Det fortæller teknikrådgiver Hans Thostrup fra LMO.
"Landbrugsstyrelsen har ikke – i lighed med Arbejdstilsynet – lovhjemmel til at give påbud, og dermed mulighed for at få det bragt i orden. Så en manglende dokumentation for sprøjtekursus kan ende med et bødeforlæg. Vi kender endnu ikke bødestørrelsen - dog kan et bud være 10.000 ærgerlige bødekroner", siger Hans Thostrup.
Nu skal sprøjteførerne selv autorisere sig via Miljøstyrelsens MAB database. Så fremover vil der komme besked i sin e-boks, når et opfølgningskursus er påkrævet - hvis altså man ønsker, at autorisationen skal fastholdes.
Er dit sprøjtekursus fire år gammelt - eller mere - kan du komme på LMOs opfølgningskursus onsdag den 20. juni i Søften.
Tilmelding til bea@lmo.dk eller tlf. 76 58 74 66.
Kommentarer