Mark: Analytikere - realkreditkæmpe igen i 2017 billigst på bidragssatser

I 2017 steg bidragssatserne igen, men dog mindre end set tidligere. Og top og bund målt på bidragssats udgøres af de samme to realkreditudbydere som sidste år.

Sådan lyder konklusionen på Agrocuras analyse af bidragssatserne i 2017.

Bidragssatser op med 3 procent i LandboSyds område

Til trods for økonomisk fremgang i store dele af landbruget, var 2017 endnu et år hvor bidragssatserne steg, dog mere marginalt end set tidligere, konkluderer Agrocura i analysen.

Målt ud fra næsten 300 virksomheder i 2017 i det sydjyske, var den gennemsnitlige bidragssats på 1,06 procent således knap 3 procent højere end tilfældet var i 2016 for virksomhederne i LandboSyds virkeområde.

Bedst og værst

Analysen er nu udarbejdet fem år i streg, og ligesom tilfældet har været det de tidligere år, er det igen i år Nykredit, der tilbyder de skarpeste priser på bidragssatsen, med en gennemsnitlig sats på 0,91 procent.

Derfra skal i øvrigt fratrækkes 0,15 procent i de såkaldte kundekroner, som Nykredit tilbagebetaler af de første 20 mio. i realkreditgæld.

I modsatte ende af skalaen er traditionen næsten lige så stor for, at det er RD der er det dyreste institut, med en gennemsnitlig bidragssats i 2017 på 1,26 procent, hedder det i analysen.

I midterfeltet fuldender DLR og Nordea de fire institutter, der finansierer landbruget med realkreditlån, og ligger med satser på hhv. 1,15 procent og 1 procent.

I dette års analyse er også inkluderet data fra Landbrugsrådgivning VKST, på Sjælland/Lolland. Det viser, at ovenstående billede også er gældende på landsplan.

Med en gennemsnitlig bidragssats på 1,02 procent for de i analysen godt 200 virksomheder på ”øerne” er Nykredit også her skarpest, med en sats på 0,85 procent, mens det for RD´s vedkommende er 1,22 procent.

Begge satser læner sig forholdsvis meget op af tendensen i det sydjyske, ligesom det også er tilfældet for både DLR og Nordea. Den gennemsnitlige bidragssats for alle institutter er derfor marginalt under 1,05 procent på landsplan.

Nordea i fremmarch

Idet det er første år virksomhederne fra VKST er med i analysen, er det desværre ikke muligt, at se den direkte udvikling i satserne, anfører Agrocura.

For virksomhederne i LandboSyd, tegner der sig dog et klart billede af hvilke, eller rettere hvilket, realkreditinstitut, der bidrager mest til den generelle stigning. Det er Nordea, der endnu engang snupper den grønne pointtrøje og sprinter sig til den største stigning fra 2016 til 2017.

Dermed måtte den gennemsnitlige Nordea kunde i LandboSyd betale 11 procent mere i bidragssats i 2017, med en sats på 1,15 procent. På landsplan er satsen med sine 1,09 procent for Nordea-kunderne i 2017 en spids lavere, men stadig det næsthøjeste efter RD.

Agrocura påpeger, at det er bemærkelsesværdigt, at både Nordea og RD har 60 procent belåning i realkredit, mens Nykredit og DLR har 70 procent. Udefra set burde det betyde, at netop Nordea og RD har mindst risiko ved belåningen, og derfor skulle kunne stille de skarpeste priser.

Plantavlsbedrifter opnår i snit laveste satser

Ses der nærmere på brancherne, er der også to klare modpoler, nemlig planteavlsbedrifterne som i gennemsnit betaler 0,94 procent og kvægbedrifterne, der i snit betaler 1,18 procent.

I forhold til den tendens kan specielt ét parameter være med til at forklare dette, nemlig soliditetsgraden, påpeger Agrocura.

Derved har den gennemsnitlige planteavlsbedrift i Sydjylland og på Sjælland/Sydhavsøerne en soliditetsgrad på 39,7 procent, mens de svære markedsvilkår for kvægbedrifterne giver en gennemsnitlig soliditet på 15,4 procent.

Zoomes igen ind på realkreditinstitutterne, er det interessant at se tendensen hos specielt Nykredit.

For mens bedriftstyperne stort set er ligeligt fordelt blandt de fire realkreditinstitutter, er der en tendens til, at kunderne i Nykredit har en højere soliditetsgrad og en lavere belåningsgrad. Derfor har det også positiv effekt på ratingen og dermed prissætningen for kunderne.

hvordan masserer du pengeinstitutter i din retning?

Teorien siger at risiko og afkast følges ad, hvilket tydeligt er bevist i den 5-årige periode bidragsanalysen er blevet udarbejdet, hvor svære markedsvilkår for landbruget, er blevet kvitteret med stigende bidragssatser, skriver Agrocura i analysen.

Ses der imidlertid på restanceprocenterne hos realkreditinstitutterne, er disse de seneste halvandet år mere end halveret, hvilket burde have positiv afsmitning på bidragssatsen, idet risikoen bliver mindre.

Erfaringen viser dog, at det sjældent er noget der sker af sig selv, hvorfor man som kunde skal være proaktiv i sin dialog med sin finansielle samarbejdspartner, anbefaler Agrocura.

Endvidere kan man forbedre sine muligheder og argumenter i en eventuel forhandling ved at få udarbejdet nogle objektive værktøjer.

Det kan blandt andet være at have en nedskrevet rentestrategi eller få screenet sin bidragssats for så at holde den op mod sammenlignelige virksomheder med identiske økonomiske nøgletal. Særligt sidstnævnte har indtil nu i 2018 vist sig at være særdeles effektiv, hvorfor det kan være en god start i processen.

Udnyt de værktøjer der er til rådighed

Landbruget er som bekendt berørt af mange udefrakommende faktorer og er meget cyklisk i sin indtjening.

"Med respekt for, at pengeinstituttet også driver en forretning, kunne vi dog godt ønske at se, at deres prissætning blev mere cyklisk neutral i stedet for, at instituttet lader sig påvirke så meget af omgivelserne.

Omvendt vil vi dog også opfordre den enkelte landmand til, at tage direktør-kasketten på og tage dialogen med pengeinstituttet om, hvad der skal til for at opnå lavere finansieringsomkostninger," lyder det fra Agrocura.

Alternativt anbefales det sætte sig sammen med sin økonomiske rådgiver og få lavet en bidragsscreening på baggrund af ovenstående analyse.

Agrocura påpeger, at med undtagelser er store dele af landbruget i bedring, hvilket blandt andet ses i restanceprocenterne, og at landbruget i det hele taget har været i bedring siden andet halvår af 2016 og for så vidt også starten af 2018.

Derfor skal det være muligt at opnå lavere finansieringsomkostninger enten via forhandling eller ved licitation af gælden, navnlig når der er kommet ny dreng i klassen i form af Jyske Bank, påpeger Agrocura.