Mark: Flere tegn på snarlig rentestigning i USA

En amerikansk rentestigning kan måske være på trapperne.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

I går kom der Core PCE Deflation for januar måned, som måler kerneinflationen inden for forbrugsvarer og service, og som er et af de parametre som centralbanken i USA (Fed) holder stærkt øje med i forhold til styring af renten.

De seneste seks måneder har tallet ligget på ca. 1,7 procent, og det var også forventningen for januar måned. Forventningen blev opfyldt, og bidrager til yderligere stabilitet i inflationen, hvilket kan være en indikator på en snarlig rentestigning.

Core PCE Deflation er kerneinflationen korrigeret for produkter med sæsonudsving såsom fødevare og energi. Inkluderes disse ligger tallet på 1,9 procent, hvilket er en pæn stigning i forhold til 1,6 procent i december 2016.

Med 1,9 procent inflation er man lige på nippet til centralbankens langsigtede inflationsmål på 2 procent, hvorfor en renteforhøjelse allerede på FOMC-mødet 15. marts er sandsynlig. 10. marts kommer der jobtal fra USA, og er de tilfredsstillende virker en renteforhøjelse midt i marts uundgåelig - ligeledes ligger konsensus på 80 procent  chance for en rentestigning.

Situationen i Europa er anderledes anspændt med flere nærtforestående valg, hvilket holder de lange renter nede. Det til trods for Tyskland fremlagde pæne inflationstal i går.

Den korte rente i såvel Europa som Danmark regner vi ikke med kommer til at rykke sig, før vi har været igennem en ny lavkonjunktur. Den ventes ifølge vores analyser at indtræffe mellem sommeren 2018 og sommeren 2019.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.