Mark: Renten danser om sig selv før afgørende møder i dag

Dagens amerikanske rentemøde og fransk valgfinale vil udstikke retningen for rentemakedet.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Rentemarkedet i Europa dansede i går lidt rundt om sig selv og afventer begivenhederne i dag.

Dels er der rentemøde i den amerikanske central bank i aften, hvor det forventes at de træder vande i forhold til nyt om renten. Markedet indregner ca. 10 procent chance for en rentestigning i aften og 67 procent ved mødet 14. juni.

Dels nærmer afslutningen af det franske valg sig, og i aften mødes finalisterne Le Pen og Macron i en afsluttende tv-duel inden valget på søndag. Siden valget sidste søndag er renten på den 10-årige franske statsobligation blevet markant lavere, og sammenlignes spændet til Tyskland er det ligeledes blevet lavere. Alt andet lige er det et udtryk for at markedet finder mindre risiko i forhold til Frankrigs fremtid.

Aftenens tv-duel kan ligeledes ændre lidt ved rentespændet alt efter hvem der kommer bedst ud af det.

En stor del af reaktionen kom dog efter første valgrunde, se figur 1, hvor spændet blev mindsket markant fra 0,75 procent  til under 0,5 procent. Det skyldes bl.a. at markedet ind priser at EU-venlige Macron bliver næste præsident. Det ser da også fornuftigt ud, hvor han i meningsmålingerne står til at få 60 procent af stemmerne.

Går det som præsten prædiker, og Macron vinder valget på søndag, ser vi en mere moderat reaktion end ved valget for to uger siden, hvor både europæiske aktier, euroen og renter steg markant.

Risikoen i Europa synes altså minimeret.

Figur 1. Forskellen mellem den 10 årige franske og tyske rente

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.