Mark: USA-aktier falder for fjerde dag i træk
Aktieindekset S&P500 i USA faldt i går for fjerde dag i træk, og noterede sig det største fald siden det amerikanske præsidentvalg. Har markedet forventet for meget af Trump?

Det brede aktieindeks S&P500 faldt i går med 1,24 procent.

Særligt den finansielle sektor stod for skud i gårdagens handel og faldt med 2,9 procent  - det er det største fald i sektoren siden resultatet af brexit-afstemningen 24 juni.

Den negative stemning i USA sætter ligeledes sine spor i Europa, som også har oplevet faldende aktier.

De faldende aktiemarkeder kommer som reaktion på manglende handlinger fra Trump. Forventningerne var ganske enkelt løbet fra virkeligheden, og det har fået markederne til at bevæge sig for højt op.

Mark: Besindig Trump-tale skaber optimisme på markederne Mark Onsdag 1. marts 2017 · 13:05

Dermed ikke sagt at Trump´s ”kickstart” af amerikansk økonomi ikke kommer til at ske, men mere en reaktion på at ting tager tid.

Det, vi oplever i øjeblikket, ser vi som en naturlig korrektion, hvor investorerne tager gevinst i et ellers stigende aktiemarked. Yderligere fald kan give mulighed for at komme ind i markedet, og vi mener fortsat aktiemarkedet skal op - efter denne lille deroute.

Figur 1. Udviklingen i aktieindekset S&P500

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.