Maskinstationsejer kører skårlægger på 36. sæson - engsvingel går som smurt

Peter Høstrup, maskinstationsejer på Vestsjælland, skårlagde økologisk engsvingel torsdag formiddag, og de næste dage er der flere opgaver i bogen for samme afgrøde.

I den seneste uges tid er de første marker af bakkesvingel og engrapgræs både skårlagt og høstet. En tredje frøgræsart, hvor flere marker er fældet i ugens løb, er engsvingel.

På Vestsjælland var maskinstationsejer Peter Høstrup torsdag formiddag i fuld sving på Birkendegaard ved Kalundborg med at skårlægge 50 hektar økologisk engsvingel, der er fordelt på to markstykker. Frøene skal leveres til DSV-Frø. 

Peter Høstrup fortæller, at der et 36. sæson han kører skårlægger, så det er en erfaren mand, der sidder bag rattet.

Engsvingelen bliver fældet med en 15 fods MacDon skårlægger årgang 2009, der er udstyret med gps, så han har god tid til både at høre radio og være opmærksom på skærebordet.

Han vurderer, at han kan skårlægge 2-2,5 hektar i timen med en fremkørselshastighed på 6,5-7,5 kilometer i timen. Her torsdag formiddag mangler han at skårlægge de sidste cirka 10 hektar engsvingel på Birkendegaard.

- Det er en meget fint engsvingel-mark, jeg kører i i dag, og skåret har fint fylde. Nu bliver det så spændende at se hvor mange, frø der er i den. 

- Ejeren har luget skræpper væk, fordi de er svære at frarense. Der står godt nok lidt tidsler i marken, men det betyder overhovedet ikke noget for skårlægningen. Det er jo også kun fint at tidslerne bliver fældet nu, før de begynder at sprede frø, siger han. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Den økologiske engsvingel-mark på Birkendegaard ser fin ud, lyder bedømmelsen.

Tre skårlæggere: god planlægning er vigtigt

Peter Høstrup ejer sammen med sin søn Ole maskinstationen Trehøjegård v/ Ole & Peter Høstrup. De ejer blandt andet tre MacDon-skårlæggere, der kører rundt i det sjællandske.

- I lørdags skårlagde jeg bakkesvingel, søndag kørte jeg i helsæd, og nu er det så første skårlægning af engsvingel i år, fortæller Peter Høstrup.

De næste dage venter endnu et par opgaver med skårlægning af engsvingel.

- Det er min søn Ole, der styrer planlægningen. Det er meget vigtigt, for vi skal jo ikke have alt for meget kørsel på landevejen, siger han.

Ved siden af at køre maskinstation driver Peter Høstrup selv et lille landbrug på knap 100 hektar, inklusiv forpagtning. Her skal der i år høstes både rødsvingel og hvidkløver.

Med de to indsendte fotos deltager Peter Høstrup i konkurrencen Skyd Høsten Bedst. 

 


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Emneord Skyd Høsten 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.