Matif-hvede på optur to dage i streg

Onsdag betød dag nummer to i træk med stigning for Matif-hvede.

Onsdag betød dag nummer to med stigning for Matif-hvede, og det var første gang det skete siden midten af august. En positiv dag mere på hveden vil betyde, at vi skal helt tilbage til de store stigninger vi så i juli/start august, konstaterer Jyske Markets.

Prisstigningerne onsdag skyldes fortsat dårlige meldinger på udbytterne i Australien - og desuden at fondene har købt såkaldte short positioner tilbage.

Med de seneste stigninger har hvedeprisen brudt ud af en negativ spiral, som har fastholdt priserne i en nedadgående trend siden toppen i start august.

Faldende toppe og faldende bunde er nu aflyst af noget, der ligner en bund i niveauet 197-198 euro pr. ton, svarende til ca. 147-148 danske kr. pr. hkg.

Hvis den pris skal bevæge sig væk fra en bund og op til et nyt handelsspænd mellem 197 og 207 euro (147 og 154 danske kr.) skal prisen op og bryde igennem loftet på 207 euro pr. ton, lyder vurderingen fra Jyske Markets.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.