Mellemafgrøder kan være et godt våben mod skadedyr

Borgeby Fältdagar: Mellemafgrøder kan bruges til mange ting. Bekæmpelse af skadedyr er blot én.

Mellemafgrøder og efterafgrøder dyrkes i stort omfang for at tilbageholde næringsstoffer, så de ikke går tabt, og til at sikre en sund jord.

Men de kan også bruges til en række andre gavnlige formål.

Godt for nyttedyr

»Mange forskellige planter giver gode betingelser for nyttedyr. Derved kan mellem- og efterafgrøderne medvirke til at nedbringe smittetrykket og tabene fra skadedyr i landbrugsafgrøderne«, siger Helena Elmquist, fra frøfirmaet Odling i Balans.

Hun tilføjer, at nogle af mellem- og efterafgrøderne tilmed er rigtig gode som pollenkilde for forskellige insekter - og, at mange landmænd med fordel kan gøre mellem- og efterafgrøder til et aktiv på ejendommen.

»De forskellige planter har forskellige fortrin. Hamp er for eksempel godt for småfugle, som æder frøene i efteråret«, siger Helena Elmquist.

Hamp er derfor en af de planter, som indgår i den frøblanding, som Odling i Balans sælger til udsåning på randzoner.

Generelt bliver der dyrket mange forskellige blandinger af mellemafgrøder, efterafgrøder, blomsterblandinger, lige som nogle landmænd eksperimenterer med companion cropping.

Fælles for mange af disse forskellige afgrøder og frøblandinger er, at man endnu ikke har fuldt overblik over de gavnlige virkninger, de kan have - og hvilke frøblandinger der egner sig bedst til forskellige formål.

På Borgeby præsenterede Odling i Balans en række forskellige planter, som hver for sig - eller i blanding - egner sig til forskellige formål.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.