Fotos: Agrofoto.Det går ud over vilde planters blomstring og frøproduktion i nærområdet, når selv en samvittighedsfuld konventionel landmand sprøjter sine marker.
Det viser et stort forskningsprojekt fra Miljøstyrelsen, skriver Ingeniøren. Resultaterne stammer blandt andet fra en feltundersøgelse af flere forskellige arter af vilde planter langs en glyphosat-sprøjtet mark.
Men selv om forskerne angiveligt gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticidet, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.
Vinden bærer
Årsagen er, at en lille smule glyphosat ikke kan undgå at ende i omgivelserne på grund af vinden, uanset hvor omhyggelig landmanden er.
Laboratorieforsøg med andre pesticider viser det samme; at selv meget lave koncentrationer af ukrudtsmidler har konsekvenser for blomstring, frøproduktion og spiringsevnen af frøene.
Pesticideffekten bliver forstærket af konkurrence mellem planterne.
»Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen«, siger projektleder og førsteforfatter Beate Strandberg til Ingeniøren.
Hun er seniorforsker ved Institut for Bioscience - Jordfaunaøkologi og økotoksikologi, ved Aarhus Universitet.
»Det er vigtigt, både for rigtig mange insekter, for hvem blomster er en afgørende ressource og i sidste ende for planterne selv. For sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang. I sidste ende kan det betyde, at planten klarer sig dårligere«, siger hun.
Skånsom Roundup-brug?
I markforsøget dyrkede forskerne en sund bestand af planter i en bræmme 25 meter fra markkanten og ud.
Den bestod af i alt otte plantearter, som blev sået ud året før, udvalgt fordi de er vigtige for bier, sommerfugle og andre insekter. De fem etablerede sig godt nok til at indgå i undersøgelsen.
Marken blev sprøjtet med relativt små mængder glyphosat, svarende til dem som bruges til ukrudtsbekæmpelse, ikke nedvisning. Det skete med en marksprøjte med afdriftsreducerende dyser. Og det skete under meget beherskede vindforhold - under fem sekundmeter.
»Vi ville ikke gå til ekstremer, for det, som var interessant for os, var at prøve at komme så nær på god landbrugspraksis som muligt, altså hvordan en fornuftig landmand ville gøre. Vi kunne godt have brugt den tredobbelte dosis, som man bruger når man nedvisner«, siger seniorforskeren.
Mindsker afdrift
I Bayers danske afdeling understreger Agricultural Affairs Manager, Niels Bjerre, at selskabet arbejder aktivt på at nedsætte afdrift. Bl.a. er nogle af de nye formuleringer af Roundup lavet, så de giver mindre andel af helt små dråber, og dermed mindre afdrift. Også som branche arbejdes der med mindre afdrift og god landbrugsmæssig praksis.
Ikke normal praksis
Samtidig sætter Niels Bjerre spørgsmålstegn ved, at den dosis, man har brugt i forsøget, er tæt på en realistisk landmandspraksis, sådan som Beate Strandberg udtaler mens hun understreger, at man ikke har brugt den tredobbelte dosis, som man bruger, når man nedvisner.
”Hvis jeg læser rapporten rigtigt, så har man i anvendt 1440 g/ha den 26. juni. 2015. Dette tidspunkt indikerer før høst anvendelse og her er doseringen normalt 1080 g/ha (eller mindre). Den mest udbredte anvendelse ligger efter høst og også her er det kun ved specielle behov, at man anvender 1440 gram. En tredobling af dosis ville slet ikke være lovlig”, siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer