Minimer tidspres ved høst ved at så MFO-blomster- og bestøverbrak

Flere landmænd oplever tidspres ved skæringsdatoen for såning af MFO-efterafgrøder den 20. august, en måde at minimere tidspresset kan være at udlægge MFO-blomster eller bestøverbrak, foreslår DSV.

Landmænd med mere end 15 hektar skal i dag dække fem procent af deres areal med miljøfokusområder, for at opnå fuld grøn støtte.

Mange vælger at løse denne udfordring ved at udså MFO-efterafgrøder. Dog kan denne løsning være svær at efterleve, på grund af de skrappe datokrav i efteråret, skriver DSV i en pressemeddelelse.

At nå at så inden skæringsdatoen d. 20. august, er ikke den eneste risikofaktor, da også både vejrforhold, mulighed for at hovedafgrøden har spist op eller utilstrækkeligt plantedække, er i spil. 

Produktchef hos DSV Frø Danmark Betty Schmidt mener derfor, at mange vil få stor gavn af at sprede deres risiko ud på flere MFO-løsninger: 

"Det kan være et voldsomt tidspres at nå at så efter høst, hvis høsten trækker ud. Risikoen kan dog nemt spredes lidt ud ved at supplere sine MFO-efterafgrøder med eksempelvis undersået græs eller ved at frigive arealer til MFO-blomster eller bestøverbraklægning. At supplere med disse løsninger øger ens sikkerhed for at få kunne leve op til kravene og dermed få sit grønne tilskud", fortæller Betty Schmidt.

Vælger man at udlægge MFO-blomster eller bestøverbrak skal man dog huske, at disse områder skal jordbearbejdes og sås inden den 30. april.


Bruges der store maskiner til markarbejdet, kan man med fordel ’skære et hjørne’ af sin mark og tilså den med en MFO-blomster- eller bestøverbrakblanding og dermed gøre sin drift mere rationel. 

MFO-efterafgrøder tæller for 0,3 hektar pr. tilsået hektar, hvorimod Blomsterbrak tæller 1 til 1 pr. hektar udsået, og Bestøverbrak vægtes med en faktor 1,5. 

"MFO-Blomster- og Bestøverbrak tæller arealmæssigt op til fem gange så meget, og gælder tilmed i 2 år. Løsningen gør altså, at man får meget ud af relativt lidt. Ønsker man at etablere MFO-blomster- eller bestøverbrak, kan det med fordel gøres ved at tage de hjørner af sine marker ud, der alligevel ikke giver stort udbytte", fortæller Betty Schmidt.

Mangfoldighed og god etablering

Ønsker man at etablere MFO-blomster eller bestøverbrak, skal man være opmærksom på de minimumskrav landbrugsstyrelsen stiller til MFO-blomster- og bestøverbrakblandinger, pointerer DSV.

Landbrugstyrelsen foreskriver, at blomsterbrakarealer skal indeholde mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m2, mens bestøverbrakarealer skal indeholde mindst tre forskellige pollen- og nektarproducerende plantearter pr. m2, udvalgt fra en særlig planteartsliste.

Dog pointere Betty Schmidt, at man ikke bør nøjes med at følge minimumskravene: 

"To til tre arter er ikke meget, for hvad nu hvis den ene art fejler, eller ikke genblomstrer i år to? Det giver god mening med flere arter, for at give sig selv større sikkerhed for at lykkes med arealerne. Man skal dertil sikre, at der er flerårige arter med i blandingerne, så plantedækket også holder i år to", fortæller Betty Schmidt og understreger, at flere arter også er godt for biodiversiteten både over og under jorden.

Faktaboks

Gode råd ved etablering af MFO-blomster 

  • Det er et krav, at arealet skal jordbehandles inden såning. Om det er pløjning, harvning eller fræsning er ligegyldigt. Det vigtigste er, at man sørger for et godt såbed, ligesom med alt andet, der skal i jorden. Frøene skal dertil sås øverligt i jorden, da mange blandinger har små frø, der ikke vil spire, eller vil spire for ringe, hvis de sås for dybt, pointerer Betty Schmidt fra DSV.
  • Derudover kan man i år to - altså efter vinteren - vælge at slå arealet med en brakpudser, for at give lys til de planter, der er i bunden, og de frø som planterne måtte have smidt, så de kan spire frem på ny. Når man så igen nærmer sig den 30. april, skal man tjekke om plantebestanden er jævn, og om der stadig er minimum tre forskellige arter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.