"Når høsten er i hus, slutter vi af med rom og røverhistorier"
Når høsten er overstået på Bredmose i Ringkøbing, samles hele familien og markfolk til en stund med øl, rom og røverhistorier om den forgangne høst.

På bedriften Bredmose i Ringkøbing handler hele høsten om, at familieliv og landbrugslivet skal forenes bedst muligt - og det formår de ganske fint, lyder det.

"Vi værner meget om at få spist sammen med børn, mine svigerforældre og markfolkene, hvor vi lige får noget mad på ladet af kornvognen sammen", siger Nina Aarup.

De har netop afsluttet høst af 235 hektar vårbyg, som de skal bruge til at fodre deres 700 årssøer med. Udbyttet havde en vandprocent på 15, og selvom Nina Aarup ikke kender det konkrete resultat, ved hun, at det gav over middel. Siloen er næsten fyldt til randen, så det kunne ikke blive meget bedre.

Alle generationer er med

Nina Aarup og hendes landmand Jesper Aarup rykkede ind på Bredmose omkring 2010, hvor de overtog landbruget fra Jesper Aarups forældre. Bedriften driver 400 hektar planteavl sammen med svinebruget på 700 årssøer.

Nina Aarup er ikke selv opvokset i landbruget, så det var en anden livsstil, hun skulle vænne sig til. Hendes forældre er selv selvstændige, så hun kendte til de lange arbejdsdage, men i landbruget er det alligevel en lidt anden sag.

"Jeg kendte til sæsonarbejde, men når man har dyr, så kan man ikke bare lukke butikken på en lørdag. Som familie er vi blevet gode til at finde rytmen, og selvom vi ikke holder ret meget sommerferie, så gør vi noget i efteråret og vinteren i stedet", siger Nina Aarup.

Selvom det er den næste generation, der har overtaget gården, er den ældre stadig meget med indover driften.

"Trods sine 78 år så hjælper min svigerfar stadig til i landbruget hver dag her i høsten. Min svigermor er står for høstmaden, hvor jeg hjælper til. Resten af året står hun fast for bogføringen og morgenkaffen", siger Nina Aarup.

Nina og Jesper Aarups 12-årige søn hjælper også flittigt til i høsten. Han går meget op i arbejdet og resultaterne, og kan uden problemer køre med i mejetærskeren flere timer om dagen. Der er derfor tre generationer i gang i høsten, hvilket alle nyder godt af.

"Når høsten er i hus, så slutter vi altid af med øl, rom og røverhistorier fra høsten, der er gået", siger Nina Aarup.

Med de indsendte billeder deltager Nina Aarup i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.