N-normerne er ulovlige, men man kan ikke bare gøde løs

Juraprofessor mener ikke man kan håndhæve danske gødningsnormer, sådan som nitrathandlingsplanen foreligger. Men det er for vidtgående at fjerne normerne helt.

Gennemførelsen af EU’s nitratdirektiv i Danmark her været så fuld af fejl, at det er grotesk, bl.a. fordi Nitrathandlingsplanen kun foreligger på engelsk og ikke har været i offentlig høring.

Det mener juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, der har været nede i alle detaljerne omkring nitratdirektivet og de danske gødningsnormer.

Men selv om reglerne er ulovlige, vil han ikke sige, at man bare må gødske løs.

»Jeg siger ikke, at man bare kan blæse på gødningsnormer. Men jeg kan ikke se, at der er noget grundlag for at gennemføre de skærpelser, der er sket efter Grøn Vækst. Jeg mener, at hvis man skal følge domstolens praksis, kan man ikke håndhæve gødningsnormerne. Måske kan man lægge sig på et mellemtrin, for eksempel det, der gjaldt frem til 2010. Men man kan næppe nå frem til det uden om EU-domstolen,« siger han til Landbrugsavisen.dk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.