Nabotjek: 5 svenske råd til at lykkes med vinterraps

Sådan dyrker svenskerne vinterraps - se 5 gode råd til at lykkes med vinterraps fra svensk rådgiver.

Vores svenske broderfolk dyrker naturligvis også vinterraps - og hvordan griber de så rapsdyrkningen an?

For de nysgerrige giver Albin Gunnarson fra Sveriges Frø- og Olieavlere her et indblik. Se hans fem bedste tips til svenske rapsdyrkere herunder.

 1. Såtidspunkt

Såning på det korrekte tidspunkt står højt på listen.

Det er vigtigt for planten at nå at blive tilstrækkelig stor inden vinteren. Albin Gunnarson råder til, at avleren undersøger det optimale tidsrum for såtidspunkt i ens geografiske område. 

Vær opmærksom på, at denne sæsons våde forår kan betyde, at kornhøsten forsinkes, hvilket kan medføre tidspres i perioden, hvor vinterrapsen skal sås. 

2.    Efterårsgødning 

På andenpladsen kommer efterårsgødning, som er vigtig for at styrke plantens overvintringsevne. Ifølge Albin Gunnarson svarer 1 kg N-gødning om efteråret til 1,7 kg om foråret. 

”Jeg foretrækker at kombinere gødning, så den er tilgængelig fra starten. Fosfor absorberes meget tidligt af planten, og kalium er også vigtig. En god kalium- og fosforoptagelse øger det samlede kvælstofoptagelse. Tilsammen forbedre dette overvintringsevnen”, fortæller den svenske rådgiver.

Det er dog også vigtigt, at planten har adgang til mikronæringsstoffer om efteråret – hovedsagelig bor, mangan og magnesium.

3.  Valg af sort 

Valget af sort er vigtigt, og Albin Gunnarson mener, at det er vigtigt at deltage i officielle forsøgsresultater og stræbe efter at have en sort med størst muligt afkast i området. I Sverige afprøver man hvert år omkring 80 sorter.

Den svenske rådgiver forklarer:

”Råfedtindholdet er det,  der måler den økonomiske værdi af høsten. Det påvirker dyrkningsøkonomien mere, når rapsprisen er høj, så er det endnu vigtigere at vælge en sort med høj råfedtindhold. Dette skyldes, at tillægget for olieindhold er i procent, så når rapsprisen stiger, så stiger tillægget også.”

4.  Ukrudtsbekæmpelse

Det bedste tip, når det kommer til ukrudtsbekæmpelse, er at bruge 0,25 liter Belkar, når rapsfrøet har 2-4 blade.

En anden vigtig ting er, at hvis du sår raps efter korn skal du være parat til at bekæmpe spildkorn. Og her så er det ekstra vigtigt med en ren sprøjte, da græsherbicid-rester ofte indeholder olie, der opløser ukrudtsbekæmpelsesmidler, som bruges i rapsmarkerne. 

5. Snegle 

De store mængder af regn i maj øger ifølge Albin Gunnarson risikoen for snegle.

For at opdage snegle kan man opsætte sneglefælder i marken umiddelbart efter såning. 

”Man kan lave sneglefælder ved at forberede et træbræt med sneglegift, frugt eller andet sneglene finder interessant. Det er vigtigt at have flere sneglefælder fordelt på et stort areal. Det er også godt med daglige markbesøg under rapsens fremkomst”, fortæller Albin Gunnarson.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.