Nabotjek: Briter er vilde med hybridrug

I Storbritannien udgør hybridsorter 90 procent af rugarealet, og ikke mindst et lavt behov for vand og dyr gødning gør afgrøden attraktiv. Hybridrug producerer også en større biomasse sammenlignet med både hvede og byg.

I Storbritannien er nyere hybridsorter særdeles populære i vinterrug, og de udgør nu 90 procent af rugarealet.

Det er der mange gode grunde til, omend der også følger udfordringer med dyrkningen, fortæller netmediet Farmers Weekly

Blandt de store gevinster tæller, at hybridrug, der generelt gror godt på lette jorde, kan klare sig med 25 procent mindre vand end hvede og 40 procent mindre af den dyre handelsgødning end 2. års hvede på grúnd af et stærkt udviklet rodsystem. Desuden er det muligt at producere 25-30 procent mere halm med hybridrug end med byg og hvede.

Dertil giver vinterrug en bedre fordeling af både efterårs - og høstarbejdet, hvis sædskiftet er rig på kornafgrøder.

Valg af rugsort bør afhænge af lokationen, hvor afgrøden skal dyrkes, og her bør der tages højde for jordtype og klima. Derfor skal man bl.a. være opmærksom på sortens modningsegenskaber og risikoen for lejesæd.

En af de nyere hybridsorter, der fremhæves for gode resultater i markforsøg i Midtengland sidste år, er Poseidon. Sorten er generelt sund med et langt strå, og med god konkurrenceevne over for agerrævehale.

Poseidon bringer også en større genetisk diversitet til markedet, hvor især sorterne Performer og Serafino dominerer.

Tidlig såning og placering af kunstgødning

Under britiske forhold anbefales det, at hybridrug sås tidligt på efteråret og ikke senere end 15. oktober, afhængig af lokation og klima. Dette kan dog være en udfordring, især hvis høsten er forsinket.

Ved direkte såning skal man sørge for at så rugen tidligt, idet afgrøder generelt fremspirer langsommere ved denne praksis.

Ofte kan de tidlige rugspirer have en lilla farve, når de kommer frem i efteråret. Dette skal man dog ikke være bekymret for. 

Hybridrugen laver meget rodvækst, også i de tidlige stadier, og derfor kan planterne sagtens følge med, når det bliver forår.

Af samme grund kan det være en fordel at placere en fosforgødning samtidig med såning af hybridrug. Det kan give rodvæksten en kickstart, som på sigt kan forbedre hele plantevæksten. Rødderne er nemlig kun i stand til at optage fosfor i umiddelbar nærhed, og derfor kan placeret gødning give optimale betingelser, indtil rodnettet er udviklet.

Hybridrug har et stort rodnet og er god til at udnytte nærringstoffer i jorden. Derfor behøver man kun at tilføre typisk 120-150 kg N pr. hektar, hvilket er lavt sammenlignet med vinterhvede, som typisk tilføres ca. 220-240 kg N pr. hektar.

Ulempen er, at der så ikke er efterladt meget næring til de efterfølgende afgrøder, og er det et problem, bør man overveje, om det betaler sig at have rug med i sædskiftet. 

Ulempen er særlig stor, hvis hybridrugen anvendes til helsæd. Årsagen til dette er, at rug under modning normalt vil føre overskydende kalium tilbage til jorden. Det når den ikke at gøre, hvis afgrøden høstes grøn, og der fjernes derfor endnu flere næringsstoffer fra jorden.

En effektiv efterafgrøde kan dog være med til at genopbygge niveauet af næringsstoffer i jorden.

Tag hensyn til græsukrudt og svampesygdomme

Ved dyrkning af hybridrug skal man være opmærksom på, at agerrævehale og rajgræs kan være svære at kontrollere. Dette skyldes primært det relativt tidlige såtidspunkt.

Skal man bruge rugen som helsæd, kan afgrøden dog bidrage til at bekæmpe ukrudtsgræs, idet rugen høstes, før græsserne sætter frø.

Rugens højde kan også være en fordel, idet dette giver konkurrence mod ukrudtsgræsser.

De nuværende hybridrugsorter på det britiske marked er ikke i særlig grad tolerante overfor hverken brunrust eller meldug. Derfor skal rugdyrkerne være særlig opmærksom på, om vejret giver gode betingelser for opformering af svampesygdomme, og holde godt øje med pletter på planterne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.