Nedmuldning af halm: Har du husket at fodre dine jordbakterier?
Hvis du vil øge kulstofindholdet i jorden ved hjælp af halmnedmuldning, er det vigtigt, at jordbakterierne har næring at leve af.

Af Anne Darre-Østergaard, planteavlsassistent, Agrovi

Det kommer næppe som en stor åbenbaring, at en af de fundamentale grundpiller for en god sund planteproduktion og jordforvaltning er, at jorden er sund. Men hvordan definerer man en ”sund jord”?

Kært barn har mange definitioner, men der hersker generel enighed om, at en sund jord er en cocktail af fornødne næringsstoffer, vand, luft, organisk stof og mikroorganismer.

Jord består – groft sagt – af en fin fraktion, en grov fraktion og en fraktion af levende organismer. Det er i den fine fraktion man finder jordens organiske stof, se figur 1.

Figur 1. Jordens komponenter

Kilde: Frit efter Kierkegaard 2020

Sand og cement i jorden

Skal man se lidt figurativt på jorden, så er sandet i jorden mursten og C, N, P og S er cementen. Kigger man på forholdene af disse i jorden, op træder de nævnte fire stoffer i forholdet cirka 52:5:1:1 (Tipping et al. 2016).

Så selvom der er meget mere kulstof i jorden i forhold til de andre næringsstoffer, så er det (alt)afgørende, at de øvrige næringsstoffer også er til stede i jorden i tilstrækkelige mængder.

Der er en del fokus på kulstofbinding i jorden og dennes påvirkning af jordens frugtbarhed. Og det er også yderst relevant at se på, hvordan man binder kulstof i jorden. Både fordi 1 kg carbon i jorden svarer til 3,6 kg CO2 i atmosfæren, og fordi jorden har mistet en del af sit organiske stof.

Halm alene er ikke nok

Flere studier (Kirby et al. 2013, Kirby et al. 2016) viser, at man ikke udelukkende kan efterladen halm på marken og herved opbygge mere kulstof i jorden.

For at forstå dette bliver man nødt til at betragte, jorden som et ”2-fase-dyrknings system”.

Oven på jorden dyrker man sin afgrøde, og nede i jorden ”dyrker” man mikroorganismerne, begge systemer slås om maden. Går man ned i de dybere jordlag kan man se, at der er et højere indhold af næringsstofferne NPS i forhold til de øvre jordlag, men der er også mindre mikrobielt liv, så selvom der er mad dernede, bliver der ikke lavet mere organisk stof, fordi der mangler ”varme hænder”.

Fordi der er intern konkurrence i toppen af jorden, bliver man nødt til at fodre begge parter, for at få omsat halmen til organisk stof i jorden (Kirkegaard 2020). Uden N, P, S og drikke duer mikroberne ikke. Og vel at mærke i den korrekte sammensætning.

Et studie af Kirkby et al. fra 2014 viser, at når man udelukkende tilfører halm til jorden, vil der godt nok blive produceret ny kulstof i jorden. Men det er på bekostning af den kulstof, der allerede er i jorden og det samlede resultat er negativt på kulstofbalancen. Der forsvinder altså mere kulstof fra jorden, end der bliver opbygget.

Derfor skal du kende kulstofindholdet i din jord - nemt at få måltMark 22. januar · 08:32

Når man derimod tilfører både halm og næringsstoffer, bliver der opbygget meget mere nyt kulstof i jorden. Der forsvinder stadig lidt af den gamle pulje af kulstof, men det samlede resultat er at der overordnet bliver opbygget kulstof i jorden, se figur 2. 

Figur. 2. Udviklingen af carbon i jorden ved 1) jord alene, 2) jord og halm 3) jord, halm og næringsstoffer. Man kan ikke blot tilsætte halm og derved opbygge organisk stof

Australske forskere: Gødsk efter høst

Flerårige undersøgelser har påvist, at man ved at tilsætte mere N, P og S til jorden opbygger ny organisk stof i jorden.

Derudover opbygger man mere stabilt organisk stof i form af døde bakterier, som er mere vanskelige at nedbryde og derved indgår i den stabile fraktion af organisk stof.

En gruppe australske forskere foreslår at man faktisk bør gøde sin jord efter høst, da man herved tilfører jorden den næring, mikroorganismerne har brug for til at omsætte den halm, der ligger tilbage på jorden og omsætter denne til ny organisk stof i jorden.

Risikoen for udvaskning er minimal, idet bakterierne mangler N, P og S for at nedbryde den C, der kommer fra halmen (som er meget rig på C), og de vil derfor fange den næring, der bliver tilført jorden.

Win-win-win

Man skal også huske på, at forsøget er lavet i Australien, men man må dog gå ud fra, at de generelle aktiviteter nedenfor gummistøvlerne, er nogenlunde de samme om man står i Vestaustralien eller Vestsjælland.

Derudover skal man også holde in mente, at forsøg er en ting, den virkelige verden er en anden. Jorden og livet heri er et komplekst biologisk system, og at man derfor altid kan tage en yderlig faktor med i beregningerne. Men på den anden side, er man nødt til at begrænse sig. 

Under alle omstændigheder er det tankevækkende at man teoretisk set/måske, ved rettidig gødskning og tilførsel af plantemateriale kan tilføre ny kulstof til jorden.

Er der noget galt i Danmark?

I et land, hvor der er mere og mere fokus på restriktiv gødskning er denne skrivelse måske en anelse kon-troversiel.

Reglerne om gødskning må man selvfølgelgi under alle omstændigheder overholde.

Men ved at have øje for at nedmulde halm og samtidig være opmærksom på, om der er områder i ens mark, der mangler næringsstoffer, kan man hjælpe mikroorganismerne til at opbygge en sundere jord – for fremtiden.

Faktaboks

Anvendte kilder

  • Kirby, C.A., Richardson, A.E., Wade, L.J., Batten, G.D., Blanchard, C. og Kirkegaard J.A. 2013. Carbon-nutrient stroichiometry to increase soil carbon sequestration. Soil Biology & Biochemestry, 60; 77-86.
  • Kirby, C.A., Richardson, A.E., Wade, L.J., Conyers, M. og Kirkegaard J.A. 2016. Inorganic Nutrient Increase Humification Effiency and C-Sequestration in an Annual Cropped Soil. PLoS ONE 11(5).
  • John Kirkrgaards indlæg ved Plantekongressen 2020. Sesson 20; Increasing soil-C by increasing use of nitro-gen.  
  • Tipping, E., Somerville, C.J. og Luster J. 2015. The C:N:P:S stoichiometry of soil organic matter. Biogeochemestry 130: 117-131.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.